Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 155 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adanson, Michel, fr. Naturforsker (1727-1806) - Adansonia Linn., Slægt af Bombaceerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke er trængt igennem. 1755 forelagde han det
fr. Akademi en storartet Plan til en fuldstændig
Encyklopædi, der dog trods hans Haab om
Ludvig XV’s Understøttelse ikke blev udgiven. Han
arbejdede imidlertid stadig paa denne Plan og
kom under Revolutionen derved i Nød og
Fattigdom; en væsentlig Hjælp var det da, at man
tilbød ham en Understøttelse paa 3000 frc. Han
efterlod sig store Samlinger og Manuskripter.
Foruden ved de nævnte Værker har han især
gjort sig fortjent ved sine Studier over
Baobab-Træet, der efter ham af Linné kaldtes Adansonia;
1751 gjorde han Videnskaben bekendt med
Gymnoten ell. den elektriske Barryg, hvis mærkelige
Udladninger han sammenlignede med
Leidnerflaskens. 1767 opdagede han Oscillatoriernes
mærkelige Bevægelser. Ogsaa over visse
Problemer af plantefysiol. Art havde A. spekuleret. Han
har udtalt den Tanke, at der maatte herske et
simpelt aritmetisk Forhold mellem
Temperaturen og Planternes Vækst, idet han antog, at
Løvspringstiden var bestemt ved Summen af de Tal,
der udtrykker den dgl. Middelvarme, regnede fra
Aarets Beg. Fra denne Lære er man senere
kommen bort. Af hans efterladte Skr. har Payer 1844—45
udg. Cours d’histoire naturelle fait en 1772,
samt Histoire de la botanique et plan des families
nat. des plantes (2. Oplag, 1864). Hans
Marmorstatue rejstes i Jardin des plantes i Paris 1856, og
Tidsskriftet Adansonia har Navn efter ham.
V. A. P.

Adansonia Linn., Slægt af Bombaceerne med
kun 3 Arter. A. digitata L. (Abebrødtræ,
Baobab i Vestafrika, Tabaldie i Sudan) er
et Træ af meget betydelige Dimensioner; det
naar en Højde af 12—22 m og et Omfang af c.
47 m; i sit Ydre har det nærmest Lighed med en
mægtig Halvkugle. Kun en kortere Tid af Aaret
er Træet løvbærende; Bladene er langstilkede og
fingrede, med 3—9 helrandede Smaablade; de
store, hvide Blomster hænger enkeltvis ned paa
Stilke af næsten 1 m Længde. Frugterne, som
bliver hængende efter Løvfaldet, er kapselagtige,
aflange (indtil 45 cm lange) og tendannede af

Adonsonia digitata. Abebrødtræ.

Form; Skallen er i moden Tilstand graabrun,
sprød og med en filtagtig Haarbeklædning;
mange brune Frø i 5—10 Rum, der omgives af en
tør, hvid Marv. A. er først blevet bekendt 1454,
fundet af Portugisere ved Kap Verde. Det skal
kunne opnaa en meget høj Alder; Adanson, som

Adonsonia digitata. Gren med Blomst og Frugt.

iagttog nogle Indskr. fra 14. og 15. Aarh. paa
en Stamme med et Gennemsnit af 9,4 m, anslog
— i Henhold til Overvoksningslagets Størrelse —
dette Individs Alder til 5150 Aar. Træet har
hjemme i Afrika, men er overført til Indien og
visse Steder i Sydamerika; næsten overalt er det
Genstand for de indfødtes dybe Veneration.
Stammen, der ofte er hul, tjener i Vestafrika til
Bolig for Negrene, som desuden benytter den til
Bygning af deres Fartøjer. Veddet er let og
blødt; Barken indeholder seje Taver, der gør den
anvendelig som Papirmateriale og til
Forfærdigelse af Strikker; desuden benyttes den til
Fremstilling af et feberstillende Middel (Cortex
Adansoniae). Den syrlige Frugtmarv spises, og de
revne Blade (Lalo) tilsættes forsk. Spiser;
Nydelsen deraf skal forhindre en alt for stærk
Svedafsondring. A. Gregorii F. v. Müll. vokser i
Nordaustralien og adskiller sig fra den
foregaaende Art ved kortstilkede Blomster og Frugter.
Af Frugtmarven fremstilles en kølende Drik.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>