Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 152 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adams, Navn paa fl. Byer og Distrikter i U. S. A., hvoraf nævnes flg. Byer: 1) A. i Staten Massachusetts, 2) A. i New York, 3) Se North Adams - Adams [rådamz], nordamr. Slægt i Massachusetts af puritansk Oprindelse. 1) John A., Nordamerikas Præsident (1797-1801), 2) John Quincy A., Nordamerikas Præsident (1825-29), 3) Charles Francis A. (1807-86), 4) Samuel A. (1722-1803)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Utica ved Banen fra Utica til Watertown
(1910: 3500 Indb.). — 3) Se North Adams.
H. P. S.

Adams [↱äd_əmz], nordamr. Slægt i
Massachusetts af puritansk Oprindelse.

J. Adams.

1) John A., Nordamerikas Præsident (1797—1801) f. 19.
Oktbr 1735, d. 4. Juli 1826, blev 1758 Sagfører
i sin Hjemstat og hævdede siden 1761 med stor Dygtighed
og Udholdenhed Koloniernes Rettigheder over for den engelske
Regering, særlig i Kampen mod Stempelafgiften 1765. Han
valgtes 1771 til Massachusetts’ lovgivende Forsamling og
1774 til Koloniernes Fællesforsamling; foreslog her
Washington til deres Overgeneral og støttede
1776 R. H. Lee’s Forslag om at kundgøre deres
Uafhængighed, samt var Ordfører for den
nærmest af Jefferson affattede Uafhængighedserklæring.
1779 tog han væsentlig Del i Udarbejdelsen
af Massachusetts’ ny Forfatning og drog
derefter som Koloniernes Underhandler til Europa
(havde allerede 1778 været en kort Tid i Paris);
han sluttede 1782 sammen med J. Jay (imod
B. Franklin) foreløbig Fred med England uden
at tage Hensyn til Frankrig og udvirkede
desuden Hollands Anerkendelse og Aftale om en
Handelspagt. 1785—88 var A. Sendemand i
London og skrev her sit store Værk Defense
of the constitution and government of the
United States (3 Bd, 1787). Efter sin
Tilbagekomst blev A. 1789 Vicepræsident (valgt med
knap Halvdelen af Stemmerne, genvalgt 1792)
og sluttede sig til det føderalistiske Parti, der
lagde mere Vægt paa Unionens Enhed end paa
Enkeltstaternes Selvstændighed. Ogsaa hævdede
han i Modsætning til Flertallet af sine
Landsmænd et Dannelsens og Dygtighedens
Aristokrati (vilde helst have Senatet bygget paa et
saadant Grundlag) med Forkastelse af den fr.
Revolutions Lighedsgrundsætninger. 1796
valgtes han som Washington’s Eftermand til
Præsident, dog kun med faa Stemmers Overtal over
Jefferson, og havde i sin Embedstid megen
Modstand at kæmpe imod. De strenge Love,
han gennemførte 1798, imod Udlændinge og
imod Angreb paa Regeringen, vakte megen
Uvilje som stærke Indgreb i den personlige
Frihed, og ikke mindre gjorde hans
maadeholdne Politik ovf. Frankrig, som hindrede en
Krig, skønt han samtidig kraftigt hævdede
Unionens Værdighed. Ligesom Washington
indtog A. en vis Fornemhed i sin ydre Optræden
og gjaldt for at være meget forfængelig. Det
var ham ogsaa en dyb Skuffelse, da han ved
Præsidentvalget 1800 vragedes for Jefferson,
og han forlod sin Embedsbolig uden at afvente
Eftermandens Tiltrædelse. De to gamle
Medbejlere døde begge samme Dag, 50 Aarsdagen
for deres store Fællesværk: Uafhængighedserklæringen.
A.’s Værker udgaves 1850—56 i 10
Bd., og hans mærkelige Brevveksling med sin
Hustru Abigael Smith (1744—1818) under
Frihedskrigen udkom 1875. Hans Levned
skildrede J. T. Morse 1885 (ny Udg. 1899).

J. Q. Adams.

2) John Quincy A., Nordamerikas
Præsident (1825—29), foreg.’s Søn, f. 11. Juli 1767,
d. 23. Febr 1848, blev 1790 Sagfører i Boston og
1794 Sendemand i Haag og 1797 i Berlin, hvor
han 1799 sluttede en Handelspagt med Preussen.
Som Unions-Senator for Massachusetts 1803—08 viste
han sin politiske Uafhængighed over for sit Parti
ved at billige Købet af Louisiana og senere
Jefferson’s Afspærring af Udenrigshandelen
1807, men mistede ogsaa derfor sit
Tillidshverv. 1809 blev han
Sendemand i Skt Petersborg, deltog 1815 i
Fredslutningen med England og var derefter
Sendemand i London indtil 1817, da han blev
Statssekretær, d. v. s. Udenrigsminister under
Monroe’s Præsidentskab. Han afsluttede 1819
Købet af Florida og var 1823 den egentlige
Ophavsmand til »Monroe-Doktrinen« om
Amerikas Uafhængighed over for al europ.
Indblanding. 1824 valgtes A. af Repræsentanthuset til
Unionens Præsident, takket være H. Clay’s
Indflydelse, skønt Sydstatsboernes Yndling
Jackson havde faaet flere Valgmandsstemmer end
han selv, og da han derefter tog Clay til
Statssekretær, fremsattes af Modpartiet de mest
nærgaaende Sigtelser imod dem begge. Hans
Virksomhed blev derfor ikke særlig
frugtbringende som Følge af vedvarende Partikampe,
1831 valgtes A. til Repræsentanthuset og havde
Sæde heri indtil sin Død. Uden selv at være
Abolitionist var han dog deres ypperste
Talsmand og indbragte først Forslaget om at
afskaffe Slaveriet i Forbundsdistriktet Columbia;
særlig kæmpede han vedholdende og uforfærdet
1836—44 imod den Beslutning, Slaveriets
Venner havde faaet vedtaget, om at forbyde paa
Forhaand Indbringelse af noget Forslag eller
Andragende vedrørende Slaveriet, og betegnede
den ligefrem som et Forfatningsbrud. Det
lykkedes ham da ogsaa til sidst at faa den
tilbagekaldt. A.’s Erindringer og Dagbøger
(1795—1848) udgaves i 12 Bd 1874—77; hans Levned
skildredes af W. Seward 1849. af Jos.
Quincy 1858 og af J. T. Morse 1883.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>