Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 143 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Act [akt] - ácta (Flertal af lat. actum) - Acta Apostolorum, se Apostlenes Gerninger - ácta diúrna - Actaea L. (Druemunke), Slægt af Ranunkelfamilien - Acta Eruditorum er Titlen paa Tysklands ældste, lærde Tidsskrift - ácta faciéntes, se Faldne - Acta Mártyrum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. andre vigtige Bestemmelser, deriblandt den,
at Dommerne skal være uafsættelige, »saa længe
de opfører sig vel« ɔ: for Livstid, saaledes at
de alene kan afskediges af Kongen efter en
Henvendelse fra begge Parlamentets Huse.
K. B.

acta (Flertal af lat. actum) betegner hos
Romerne foruden i Alm. alt, hvad der er sket
ell. forhandlet, navnlig dels
Magistratspersonernes og senere Kejserens Handlinger (Love,
Forordninger etc.), dels de Protokoller og
Dokumenter, hvori saadanne Handlinger ell. andre
offentlige Forhandlinger og Beslutninger er
optegnede. Af disse Protokoller var de vigtigste
acta senatus, der fra Cæsar’s Tid førtes over
Senatets Forhandlinger. I mere speciel Bet.
betegner a. Referaterne af Procesparternes
mundtlige Forhandlinger for Retten i
Modsætning til Parternes Processkrifter og Dommerens
Kendelser.
V. B.

Acta Apostolorum, se Apostlenes
Gerninger.

acta diurna. Politiske og andre Nyheder
naaede i den rom. Republiks Tid fra Rom til
Provinserne ad privat Vej. I sit Konsulat (59
f. Kr.) forordnede Cæsar, at alt vigtigere
politisk Nyt daglig skulde optegnes og opslaas
offentlig; dette skete derefter regelmæssig i den rom.
Kejsertid (i det mindste indtil 3. Aarh. e. Kr.;
senere Efterretninger mangler), og der
udnævntes en særlig Redaktør dertil. De saaledes
offentliggjorte Opslag kaldtes alm. a. d. (Dagsnyt;
egl. a. d. populi ɔ: Folkets a. d. i Modsætning
til acta senatus, se ndf.). Private Entreprenører
lod dem regelmæssig afskrive i en Mængde
Eksemplarer og sende om til Abonnenter uden for
Rom; de var saaledes en Art officielt Dagblad.
a. d. indeholdt, foruden saadanne politiske
Meddelelser, som Regeringen ønskede at bringe til
alm. Kundskab, og Hofnyt tillige private
Efterretninger (Fødsler, Dødsfald, Giftermaal o. l.),
der af vedk. Familie indsendtes til Redaktionen.
Det originale Eksemplar opbevaredes i Statens
Arkiv og var en vigtig Kilde for Historikerne.
— Cæsar havde ligeledes forordnet
Protokolleringen og Offentliggørelsen af Senatets
Forhandlinger (acta senatus); men
Offentliggørelsen afskaffedes allerede af Augustus. —
Af a. d. er intet opbevaret; de af den
nederlandske Filolog Pighius 1615 offentliggjorte
Fragmenter er uægte. — (Litt.: E. Hübner:
de senatus populique Romani actis [»Neue
Jahrbücher f. Philol.« Suppl. Bd 3]).
A. B. D.

Actaea L. (Druemunke), Slægt af
Ranunkelfamilien, Stauder med smaa, hvide Blomster
i korte Klaser. A. spicata L. (Bær-Druemunke,
norsk: Ormegræs, Svinebær, Trollbær)
er vildtvoksende hist og her i
danske Skove og ligeledes temmelig alm. i
Norge, 30—60 cm høj og med tredobbelt
snitdelte Blade; Blomsterstanden er ægformet;
Frugterne sorte Bær af Størrelse som Ærter;
de anses for at være giftige.
A. M.

Actaea japonica.

A. japonica Thbg. (Japan) har hvide Blomster,
A. racemosa L. cordifolia, store Blade og
hvide ell. rosafarvede Blomster. De ynder
Halvskygge og noget fugtig Vokseplads; formeres
ved Deling.
L. H.

Acta Eruditorum er Titlen paa Tysklands ældste, lærde
Tidsskrift, grundl. 1682 i Leipzig af Profess. Otto
Mencke med Journal des Savants og Giornale de’ letterati
som Forbilleder og med hin Tids første Lærde som Leibnitz,
Thomasius, Seckendorff o. a. som Medarbejdere. Det ophørte
1782. I det hele udgør Samlingen 117 Bd.

acta facientes, se Faldne.

Acta Martyrum var opr. de nedskrevne Forhør over Blodvidnerne
i Oldtidens Kristenforfølgelser; de efterlevende
Kristne synes ofte at have købt dem af Retsbetjentene, og snart
tilføjedes en Skildring af Martyrernes Død,
dernæst ogsaa Træk af deres Liv; endelig
forøgede man de egl. Martyrhistorier med
Levnedstegninger af andre fromme Mænd, som
ved Forsagelse og Kærlighedsgerninger havde
vakt Samtidens og Eftertidens Beundring og
blev ærede som Helgener. Derved gik A. M.
jævnt over til at blive Acta Sanctorum,
Fællesnavnet for de samlede Efterretninger om den
katolske Kirkes hellige Mænd, hvad enten
Optegnelserne er af gammel ell. ny Oprindelse,
paalidelige ell. fantastisk udsmykkede. De
ældste Martyrakter, der for øvrigt overvejende er
bearbejdede af kristne Forf., stammer fra 2.
Aarh. I Slægt hermed er Smyrna-Menighedens
Beretning om Polykarpos’ og andre Blodvidners
Død under Marcus Aurelius, de sydgalliske
Menigheders Fortælling om den udstaaede,
grumme Forfølgelse (177), »Perpetuas’ og
Felicitas’ Lidelseshistorie«, skildrende to Kvinders
Martyrium i Carthago c. 200. o. s. v.
Efterhaanden dannede man Samlinger af Martyrhistorier,
i Reglen kalendarisk ordnede efter
Blodvidnernes »Fødselsdage« (ɔ: Dødsdage).
Kirkehistorikeren Eusebios samlede Levnedstegninger af
Palæstinas Blodvidner og skrev en (nu tabt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>