Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acetóner (Ketoner) - Acetonitrll, se Nitriler - Acetomiri, Optræden af Aceton i Urinen - Acetopyrin, Acopyrin, acetylsalicylsurt Antipyrin - Acetoximerne - Acetum (lat.), Eddike - Acetyl - Acetylen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskeligere end Aldehyderne og giver herved ikke
Syrer, der svarer til de ved Brintningen
dannede Alkoholer, men spaltes i to Syrer, der
indeholder et ringere Antal Kulstofatomer. En
Keton, Metylnonylketon, findes i
Rudeolie.
O. C.
Acetonitril, se Nitriler.
Acetonuri, Optræden af Aceton i Urinen,
forekommer, om end kun i ringe Grad, under
normale Forhold (fysiologisk A.), i rigeligere
Mængde findes Aceton i Urinen i visse
Sygdomme (patologisk A.), især ved febrile
Tilstande, Sukkersyge, Kræft, og lader sig
under disse Forhold ogsaa paavise i Blodet
(Acetonæmi). Dets Herkomst er ikke
sikkert bekendt, ej heller dets Bet. A.
forekommer ofte sammen med Diaceturi, Optræden
af Aceteddikesyre i Urinen, idet der ved
Diaceturi altid er A., men ikke omvendt. Den findes
ved lignende Tilstande som A., især hos Børn,
men er ikke paavist under normale Forhold.
Dens Optræden ved Sukkersyge anses som et
Tegn paa nær forestaaende Koma (ɔ: dødlignende
Sløvhed).
A. F.
Acetopyrīn, Acopyrin, acetylsalicylsurt
Antipyrin, er en Forbindelse af
Aspirin (Acetylsalicylsyre) og Antipyrin. Det er
et hvidt Krystalpulver, som smelter ved c. 64°,
og som er tungt opløseligt i koldt Vand. Det
anvendes som Lægemiddel i lgn. Øjemed som
Antipyrin i Doser paa 0,5—1 g.
E. K.
Acetoximerne er en Gruppe af Forbindelser,
der dannes ved Indvirkning af Hydroxylamin
paa Ketonerne (Acetonerne) f. Eks.:
(CH3)2CO + H2N(OH) = (CH3)2C.NOH + H2O
Acetone Hydroxylamin Dimetylacetoxim.
Ved Behandling med Saltsyre giver de
Hydroxylamin. Acetoxim, (CH3)2C = N(OH), danner
flygtige Prismer, smelter ved 59—60° og koger
ved 134,8°; dets Lugt ligner Kloralets.
O. C.
Acetum (lat.), Eddike; A. Allii, Hvidløgeddike.
A. aromaticum, Kryddereddike. A. chalybæatum,
eddikesur Jerntinktur. A. camphoratum,
Kamfereddike. A. Colchicum, Tidløseddike.
A. concentratum, koncentreret Eddike. A. crudum,
alm. Eddike. A. destillatum, Eddike, renset ved
Destillation, ell. stærkt fortyndet Eddikesyre.
A. Digitalis, Fingerbøleddike. A. Dracunculi
Estragoneddike. A. glaciale, Iseddike. A. Lavandulae,
Lavendeleddike. A. pyrolignosum, Træeddike.
A. Liliorum convallium, Liljekonvaleddike.
A. plumbi, plumbicum s. Saturninum,
Blyeddike. A. Myrrhae, Myrraeddike. A. Rubi idæi;
Hindbæreddike. A. Rutae, Rudeddike. A.
Scillae ell. squilliticum, Strandløgeddike. A.
vini, Vineddike.
Acetyl, et etatomigt Syreradikal, er Eddikesyrens
Radikal, C2H3O ell. CH3.CO. Dets Forbindelser
benævnes Acetylforbindelser.
Acetylen, C2H2, er en luftformig Kulbrinte, det
første Led i den saakaldte Acetylenrække, hvis
alm. Formel er CnH2n-2. Den findes i
Belysningsgas og dannes ved Indvirkning af Glødhede
paa mange Kulstofforbindelser, f. Eks.
naar Dampe af Alkohol, Æter o. l. ledes
gennem glødende Rør. Syntetisk lader A. sig
fremstille, naar man lader den elektriske Lysbue
brænde i en Brintatmosfære mellem to Kulspidser;
det dannes ogsaa, naar Flammen i en
Gaskogelampe »slaar ned«. A. fremstilles nu til
Belysningsbrug ved Indvirkning af Vand
paa Kalciumkarbid: CaC2 + 2H2O = C2H2 +
Ca(OH)2. Da det i Praksis anvendte Kalciumkarbid
aldrig er kemisk rent, indeholder det til
Belysning anvendte A. indtil 4 % Urenheder,
navnlig Svovlbrinte, Ammoniak, Fosforbrinte,
Kulilte, Brint, Kvælstof og Ilt. P. Gr. a.
Nærværelsen af Fosforbrinte faar Produktet en
ubehagelig hvidløgsagtig Lugt, og da Nærværelsen
af den nævnte Forbindelse saavel som
af Svovlbrinte og af Ammoniak bidrager til at
fremme Dannelsen af eksplosive Forbindelser
mellem A. og Kobberet i Haner m. m. paa
Apparatet, maa de fjernes, idet man sædvanlig
leder det udviklede A. gennem Klorkalk
blandet med Kalk. Til Fremstilling af A. til
Belysningsbrug efter den nævnte Metode har man
konstrueret forsk. Apparater; man kan enten
dryppe Vandet til Karbidet, hvorved der dog
opstaar en stærk Varmeudvikling, som gør
Faren for Eksplosionen større og Rensningen
besværligere, ell. man kan omvendt kaste
Karbidet i Vandet, hvilken Metode er den
sikreste; ogsaa andre Principper har
fundet Anvendelse. A. er en farveløs Luftart,
der har en gennemtrængende og ubehagelig
Lugt; dets Vægtfylde er 0,92; ved 0° og
26 Atmosfærers Tryk fortættes det til en
Vædske; det brænder med lysende og osende
Flamme og er giftigt at indaande. Med
ammoniakalske Sølv- og Kobberopløsninger giver A. et
gulligt, resp. rødt Bundfald, idet der dannes
Metalforbindelser, der er meget eksplosive.
Kobberforbindelsen opstaar ogsaa ved Indvirkning af
A. paa metallisk Kobber, hvorfor det er
nødvendigt at undgaa Anvendelsen af Kobber som
Materiale til Gasledninger. Blandinger af A. og
Klor forpuffer, naar de udsættes for Dagslyset.
Ved Ophedning til højere Temp. gaar A. over
til isomere Kulbrinter som Benzol, Styrol o. l.
Ved Indvirkning af kraftige Iltningsmidler
giver det Oxalsyre, Eddikesyre, Myresyre.
Da A. er dannet under Varmeforbrug (er en
endotermisk Forbindelse), spaltes den under
Varmeudvikling; en saadan Spaltning kan bl.
a. iværksættes ved voldsomme Stød ell. ved
Hjælp af en lille Knaldkvægsølvpatron, som
ved sin Eksplosion ogsaa bringer A. til at
eksplodere. Desuden danner A. eksplosive
Forbindelser med forsk. Metaller, f. Eks. med
Kobber, og heri ligger ogsaa en Fare. Særlig let
eksploderer Blandingen af A. med Luft; den
største Eksplosivkraft opnaas ved Antændelse af en
Blanding af 1 Del A. med 12 Dele Luft; de herved
indtrædende Eksplosioner er yderst voldsomme.
A. indeholder 93 % Kulstof, medens
Belysningsgas kun indeholder c. 50 %. Dets Flamme
er intensiv lysende, men man maa, for at
undgaa Sodning, anvende særlige Brændere, til
hvilke A. føres under stærkt Tryk, ell. tilblande
andre brændbare Luftarter. A. kan fortættes
til Vædske ved stærkt Tryk, men Anvendelsen
af flydende A. har givet Anledning til saa
frygtelige Eksplosioner, at man foreløbig har
opgivet Tanken om at benytte A. i denne Form.
A. er særlig let opløselig i Acetone.
O. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
