Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Accént - Accénter, se Brunelle - Accentuation - Accéntus, se Messe - Accépt - Acceptánter, se Jansenisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gravis, græsk, βαρεια, »den tunge« (`) og
circumflexus, græsk περισπωμένη »den omdrejede«
(ˆ). De betegnede opr. Ordtone, men er senere
benyttede til at betegne andre Ting; acutus
betegner saaledes f. Eks. i Magyarisk
Vokallængde. Paa Islandsk betød á opr. langt a, men
nu er Udtalen forandret, saa at det er blevet
Tegn for Lyden au. De tre fr. A. er først for
godt to Aarh. siden komne i regelmæssig Brug;
l’accent aigu (´) og l’accent grave (`) betegner
henholdsvis lukket og aaben Udtale af e som
i célèbre; desuden bruges den sidstnævnte til
at adskille enslydende Ord, som a »har«, à
»til«. L’accent circonflexe (ˆ) er i Reglen Tegn
for, at en Lyd er bortfalden, f. Eks. fête for
ældre feste. Paa Spansk skrives acutus for at
angive Trykkets Plads, hvor denne afviger fra
de sædvanlige Regler, paa Italiensk sættes
gravis over stærk Slutvokal, o. s. v. Paa Dansk
og til Dels Norsk anvendes Accenttegn af
mange, især for at angive Vokallængde, men
uden Fasthed og Konsekvens. (Litt.:
Jespersen, »Lehrbuch der Phonetik«, 2. Opl. 1913,
S. 114 ff., 211 ff.).
O. Jsp.
I Musikken betegner A. en Betoning, en
stærkere Fremhæven af enkelte Toner ell.
Akkorder. Man skelner i Reglen mellem den
grammatikalske (metriske ell. rytmiske)
og den oratoriske (patetiske) A. Den
første findes naturlig i enhver Taktart, alt efter
dennes særlige Bygning, og forekommer dels
som Hovedaccent, dels som en ell. fl.
Biaccenter; Hovedaccenten falder altid paa den
første, den gode Taktdel. 4/4 Takt har saaledes
en Hovedaccent paa den første Fjerdedel og
en Biaccent paa den tredje, medens de to
andre Fjerdedele er ubetonede; i 3/4 Takt falder
Hovedaccenten paa den første Fjerdedel, en
Biaccent paa den anden, medens den tredje er
ubetonet o. s. v. Den rytmiske A. kan
imidlertid vilkaarlig forskydes, saaledes f. Eks. ved
Synkoper (s. d.). Den oratoriske A.
fremkommer ved den rette Deklamation af den
musikalske Frase ell. af den underlagte Tekst,
og det bliver Komponistens Sag at sørge for,
at den rytmiske og den oratoriske A. falder
sammen, ell. i hvert Fald ikke staar i Strid
med hinanden. Endnu kan nævnes den
melodiske A. baseret paa Modsætningen mellem
højere og dybere Toner, og endelig den
harmoniske A., hvorved enkelte særlig
udvalgte Harmonier ell. visse
Harmoniforbindelser fremhæves. Til Antydning af den
grammatikalske ell. rytmiske A. kræves ingen særlige
Tegn, da den følger af selve Taktartens
Bygning; hvor Betoningen derimod ikke følger
denne, antydes den vilkaarlige A. ved
forskellige Tegn, som f. Eks. sf., >, ∧ o. s. v.
(Smlg. Takt, Rytme, Frasering).
S. L.
Accentor, se Brunelle.
Accentuation, Betoning, accentuere,
betone, smlg. Accent.
Accentus, se Messe.
Accept (af lat. accipere, modtage). A. ell.
Acceptation betegner i
retsvidenskabelig Sprogbrug Modtagelse af et Løfte
ell. et Tilbud og er efter manges Mening en
nødvendig Betingelse for, at den lovende ell.
tilbydende i et Kontraktsforhold kan blive
bunden (se Kontrakt).
V. B.
I Alm. betegnes dog ved A. Paatagelsen af en
Betalingsforpligtelse i Henhold til en
Opfordring fra en anden. Særlig bruges Ordet om
den paa en trasseret Veksel (Tratte) anbragte
Erklæring om, at Vekslen er antagen
(godkendt). Den, der antager en Veksel, kaldes
Acceptant. Acceptanten svarer efter
Vekselret for Betaling paa Forfaldsdagen af det
accepterede Beløb. Han er ogsaa vekselretlig
forpligtet over for Vekslens Udsteder, men har
ikke Vekselret over for denne. A. skal skrives
paa selve Vekslen og underskrives af
Acceptanten. Hvad Formen for Erklæringen angaar,
er saavel efter nordisk som efter tysk og
belgisk Vekselret den blotte Navntegning paa
Vekslens Forside tilstrækkelig, hvorimod nogle
andre Landes Ret forlanger Tilføjelsen af et
Ord, der betegner Godkendelsen (accepteres,
antages e. l.). Naar A. er tegnet paa Vekslen,
kan den ikke med Retsvirkning udstryges,
forandres ell. tilbagekaldes. Er Vekslen trukket til
Betaling en vis Tid efter Sigt, d. v. s. efter
Forevisningen (Præsentationen), maa A.’s Dato
tilføjes. Naar Vekslen lyder paa Betaling paa
et andet Sted end det, hvor den paatrukne
(Trassaten) bor (domicileret Veksel), og
Udstederen ikke paa Vekslen har angivet, ved
hvem Betalingen paa det andet Sted skal ske,
skal Acceptanten tilføje det paa Vekslen, og
naar dette undlades, forudsættes det, at han
selv vil indfri Vekslen paa Betalingsstedet.
Man kan acceptere en Veksel for et mindre
Beløb, end den lyder paa, altsaa f. Eks. med
Retsvirkning paategne en Veksel paa 500 Kr.
Erklæringen: »Accepteres for 400 Kroner«, men i
øvrigt skal Vekslen accepteres ganske efter sit
Lydende, og for saa vidt der i A. gøres andre
Indskrænkninger ell. Vilkaar, anses disse som
uskrevne. Naar A. nægtes ell. der kun
accepteres for en Del af Vekselsummen, kan
Foreviseren optage Protest (s. d.) for manglende
ell. ufuldstændig A. — A. kan ogsaa tegnes
af andre end den, paa hvem Vekslen er
trukken, idet der kan tegnes »Æresaccept« (A. per
onore) for Regning af (»til Ære for«) en af
de vekselberettigede ell. Udstederen. Saadan
A. kan ske ifølge en paa Vekslen tilføjet
Nødadresse, hvilket er en Anmodning til en
Tredjemand om at acceptere for dens Regning, som
har tilføjet Adressen, i Tilfælde af, at
Trassaten nægter A.; men den kan ogsaa ske ved,
at en Tredjemand, der ikke er nævnt som
Nødadressat, tilbyder Æresaccept. Saadant
Accepttilbud kaldes Intervention (at intervenere), og
den, der gør Tilbudet, kaldes Intervenient.
Ogsaa Trassaten kan optræde som
Æresacceptant, idet han accepterer for en andens end
Udstederens Regning. Foreviseren er ikke
pligtig til at modtage Æresaccept af andre end en
Nødadressat ell. Trassaten. Æresacceptanten
svarer for Vekslens Betaling (hvis den
forevises ham senest anden Søgnedag efter
Forfaldsdagen) over for enhver af dens
Eftermænd, for hvis Regning han har accepteret.
— I Handelssproget kaldes ogsaa selve den
accepterede Veksel for A. — Acceptkonto,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
