Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acacia Willd. (Akacie), Slægt af Mimosaceerne - Academy, The, eng. Tidsskrift for Litteratur, Videnskab og Kunst - Acadia, Akadien, det halvøagtige Omraade, der omfatter Provinserne New Brunswick og Nova Scotia i Dominion of Canada - Acadiske Bjerge, Acadian Mountains - Acajoutræ (fr.), -harpiks, -nødder, se Anacardium - Acajutla, Havneby ved det stille Ocean i Staten San Salvador - à califourchon - Acalýpha L., Slægt af Vortemælkfamilien - Acambáro, By i Meksiko - Acanceh, By i Meksiko - Acanthaceæ, Fam. af tokimbladede og helkronede Planter - Acánthia, se Tæger - Acánthias, se Pighajer - Acanthocephali, se Kradsere - Acanthophis - Acanthopterygii se Pigfinnefisk - Acanthosicyos Welw., Slægt af Græskarfam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt til Brændsel; desuden leverer Barken
en værdifuld Garverbark (Black Wattle
Bark).
De 280 Arter Akacier, hvis Blade er Fyllodier,
bebor Ny Holland og Øerne i det stille
Ocean. A. pycnantha Benth. (Golden Wattle)
er et af de nyttigste Træer i Viktoria og
Sydaustralien. Den tørre Bark indeholder 30 %
Garvestof og tjener til Garvning og Fabrikation
af en Slags Katechu (Mimosabark);
desuden producerer det Hovedmængden af
Australsk Gummi; Træet bruges til
Drejerarbejde. Det vellugtende Ved (Violet wood) af
A. homalophylla A. Cum. (Myall,
Sydaustralien) er meget søgt til det finere Drejerarbejde;
af Barken faas Gummi, og af Frugternes Saft
et Lægemiddel. Sammesteds vokser A.
melanoxylon R. Br., et mægtigt Træ, der gaar op i
subalpine Regioner, og hvis sorte Ved (Black
wood) er skattet som fint Møbeltræ. Af
fyllodiebærende Akacier, som dyrkes for deres
Skønheds og deres kuriøse Formers Skyld, kan
nævnes: A. armata R. Br. med tornede Akselblade,
A. floribunda Willd. med lange, smalle
Fyllodier, A. alata Willd. med nedløbende Fyllodier,
A. verticillata Willd. med sylformede Fyllodier
og lange Aks, A. hastullata Sm. o. fl. Uægte
Akacie, se Robinia.
A. M.
A. dealbata Link (Australien), med
kugleformede Blomsterstande, indføres i Vintertiden
hertil i afskaaren Tilstand og sælges under
Navn af »Mimosa«. A. lophantha Willd. (Ny
Holland), Udplantningsplante, og i unge
Eksemplarer tillige Stueplante, med dobbeltfinnede
Blade og uanselige Blomster; den formeres ved
Frø, som udblødes i varmt Vand 24 Timer
forinden Saaningen. A. armata R. Br. (Australien),
med gule Blomster i smaa, kugleformede
Blomsterstande om Foraaret; den formeres ved
Stiklinger og omplantes først efter endt Blomstring.
L. H.
Academy, The [di-əkädimi], eng. Tidsskrift
for Litteratur, Videnskab og Kunst, stiftet 1869
af Charles Appleton. Det er nu et Ugeskrift.
Acadia [ə’keidjə], Akadien, det fra
indianske Sprog stammende Navn paa det halvøagtige
Omraade, der omfatter Provinserne New
Brunswick og Nova Scotia i Dominion of Canada. A.
udgjorde en Provins af den fr. Koloni
Nouvelle France. De første Kolonister kom 1604 til
A. fra Frankrig, og Befolkningen voksede
efterhaanden væsentligst p. Gr. a. det betydelige
Fiskeri, der dreves langs A.’s Kyster. 1713
maatte Frankrig afstaa A. til England, men de
fr. Acadier gjorde fl. Gange forbitret Modstand.
Deres sidste Opstand 1755 kuedes derved, at den
engelske Kolonialregering fordrev 18000 Acadier
fra deres Hjemstavn og spredte dem over de
øvrige eng. Besiddelser i Amerika. Først 1763,
da ogsaa Kanada og Øen Cap Breton afstodes
af Frankrig, kunde Englændernes Herredømme
betragtes som sikret i A.
H. P. S.
Acadiske Bjerge, Acadian Mountains
[ə↱keidjən-ma^untinz], Alleghany-Bjergenes
nordøstlige Fortsættelse i de nordøstligste Stater af
U. S. A. og Provinsen New Brunswick af
Dominion of Canada (jfr. Acadia). De falder i
forsk. Grupper, som Green Mountains i Vermont,
Hoosac Mountains i Massachusetts og
Vermont og White Mountains i New Hampshire
med Kulminationspunktet Mount Washington
(1918 m).
H. P. S.
Acajoutræ (fr.) [aka↱зu-], -harpiks, -nødder,
se Anacardium.
Acajutla [aka↱κutla], Havneby ved det stille
Ocean i Staten San Salvador i Mellemamerika,
Hovedmarked for peruansk Balsam.
à califourchon [a-kalifur↱∫å] (fr.), over Skrævs.
Acalýpha L., Slægt af Vortemælkfamilien,
Buske ell. Træer med spredte, langstilkede, ofte
ægdannede og 3—5-nervede ell. fjernervede
Blade. Enbo, sjælden tvebo. Over 220 Arter i
Troperne. Nogle Arter dyrkes som Prydplanter.
A. M.
Af Acalypha-Arter er nogle smukke
Bladplanter med Farver i bronzerødt, brunt, gult
ell. hvidt. A. Godseffiana Mast. med gulrandede
Blade, A. hispida Hook. med lange, hængende
røde Blomsterstande; begge er fra Ny Guinea.
A. tricolor hort. musaica med store Blade af
smuk Bronzefarve. De formeres ved Stiklinger.
L. H.
Acambaro, By i Meksiko, Stat Guanajuato,
ligger 70 km SV. f. Queretaro ved Banen fra
Meksiko til San Luis Potosi. (1900) 8345 Indb.
A. fik Stadrettigheder 1900.
Acanceh [a↱kanse], By i Meksiko, Stat
Yucatan, ligger 25 km SØ. f. Merida. (1900) 23000
Indb. A. har Baner til Sotuta og Uxmal og
driver stor Handel med Sisalhamp.
Acanthaceæ, Fam. af tokimbladede og
helkronede Planter (Ordenen Personatae), oprette
Urter (ell. Buske) med knæede Grene og
modsatte fjernervede Blade uden Akselblade.
Blomsterstanden er sammensat af smaa Kvaster i
4-radede Aks ell. Klaser. Blomsterne er
uregelmæssige, ofte læbedannede med to- ell.
firemægtige Støvdragere; Frugten en toklappet
Kapsel. C. 1800 Arter, især i det tropiske
Sydamerika og i Indien.
A. M.
Acanthia, se Tæger.
Acanthias, se Pighajer.
Acanthocephali [-fa-], se Kradsere.
Acanthōphis [-fis], meget farlig, australsk
Slangeslægt af Giftsnogenes Familie.
Acanthopterygii se Pigfinnefisk.
Acanthosicyos Welw., Slægt af Græskarfam.
med een Art, A. horrida Welw., Narasplanten,
som vokser i det sydvestlige Afrika,
især ved Fish-Bai (Walfish-Bai); her lever en
lille Stamme af Hottentotter (Topnars), hvis
Eksistens udelukkende skal bero paa
Forekomsten af Naras. Plantens Ydre er ejendommeligt:
De grønne, furede Stængler danner tætte og
stærkt sammenfiltrede Buskadser, 1—1,5 m høje;
Bladene er ganske rudimentære; i deres
Hjørner findes parvis stillede Torne (korte,
omdannede Skud). Tvebo; femtallige Blomster og
Frugter af 10—15 cm’s Gennemsnit, indeholdende
en stor Mængde Frø. Frugtens Skal er pigget
ell. vortet og dens Kød gulrødt; det har i
moden Tilstand en stærk sød Smag og en intensiv
Aroma. Narasplanten vokser paa Sandbund;
dens næsten armtykke og indtil 15 cm lange
Rødder og en Del af dens Stængler skjules af
Sandet, men jo mere dette ved Tilfygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
