Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - absolut (lat. absolutus) - Absolution - Absolutisme - Absolutist - absolút Konstruktion - absolút Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det overhovedet eksisterede, falde uden for al
menneskelig Erkendelse. Med Rette kan man
derimod i anden Bet. af Ordet tale om de formale
Videnskabers absolutte Sikkerhed i Modsætning
til de reale Videnskabers Sandsynlighed.
A. T-n.
Absolution ɔ: Løsladelse, i Retssproget
Frikendelse, betegner i den kirkelige Sprogbrug
Tilsigelsen af Syndernes Forladelse saaledes, som
denne fra Kirkens Side bliver dens enkelte
Medlemmer paa tydelig Maade til Del. Den grunder
efter sin alm. Natur i Kirkens hele Væsen som
Organ for den guddommelige Naade og har sin
særegne Hjemmel i Joh. 20, 23. Men den nærmere
Bestemmelse er saare forsk. i de forsk.
Kirkesamfund efter deres Betragtning af Kirkens
Væsen og Forhold til den enkelte. Ganske vist er der
Enighed om at knytte A. til en Syndsbekendelse
(Skriftemaal), men ligesom der om dennes Form
er stor Uenighed mellem den katolske og
protestantiske Kirke, saaledes er ogsaa Opfattelsen af
A. selv saare forsk., idet den hist. indføjet som et
Led af et selvstændigt Sakrament, nemlig
Bodens, fremtræder som en ren Domsakt, hvorved
Præsten paa Guds Vegne løser den Bodfærdige
fra hans Synder, medens den her, uden at være
bunden til ydre Betingelser som nødvendige,
fremtræder som en højtidelig Tilsigelse over for
den enkelte af, at han under sine bestemte
Livsforhold kan, som bodfærdig, være forsikret om
den syndsforladende Naade fra Guds Side. Det
maa dog med Hensyn til Spørgsmaalet om,
hvilken af disse Opfattelser der har den kirkelige
Tradition for sig, bemærkes, at den opr. Form i
Kirken har været den tilønskende (Herren tilgive
dig), hvilken først i det 13. Aarh. sammen med
Hierarkiets Overmagt blev afløst af den
bevirkende Form (jeg absolverer dig), som da siden
efter er bleven Kernen (Formen) i det katolske
Bodssakrament. — (Jfr. Bod og
Skriftemaal.)
F. C. K.
Absolutisme. Ved A. ell. Enevælde tænkes
oftest paa den Forfatningsform, hvorefter al
Statsmagt retligt er forenet hos en og samme
øverste Statsmyndighed. Denne Statsform trængte
fra Midten af 17. Aarh. igennem i de fleste
europæiske Stater med Undtagelse af ganske
enkelte Lande som England, hvor tværtimod
Stuarternes Forsøg paa at indføre Enevælde 1688
endelig sloges ned af Parlamentet ved Jakob II’s
Afsættelse, og Sverige, hvor kgl. Enevælde kun
en kort Tid (fra 1682—1718) faktisk herskede. I
de fleste Lande indførtes Enevældet nærmest
gennem Praksis ved, at Stændernes Medvirkning
sank ned til at blive blot raadgivende ell. helt
hørte op, men uden at de retligt formeligt
ophævedes. Dette var saaledes Tilfældet i Frankrig,
hvor Ludvig XIV (1643—1713) faktisk indførte et
fuldstændigt Enevælde, der ved den Magt og
Glans, der udstraalede fra Solkongens Hof i
Versailles, blev det store Mønster til Efterligning for
Samtidens store og smaa Potentater. Alligevel
afskaffedes Stænderne retligt ikke, saaledes at
Rigsstænderne under Ludvig XVI kunde indkaldes
igen 1789. I Danmark og Norge haves derimod
et Eksempel paa et ved Lov indført retligt ganske
skrankeløst Enevælde, idet efter Kongeloven af
14. Novbr 1665 Kongen fik hele den samlede
Statsmagt baade som Lovgiver, Regent og øverste
Dommer, saaledes at han skulde staa »over
alle menneskelige Love, og uden anden Dommer
over sig uden Gud alene«. I den nyere Tid, i
Danmark dog først 1849. er Absolutismen saa godt
som alle Vegne afløst af repræsentative
Forfatninger. I øvrigt er det ingenlunde udelukket, at
ogsaa et repræsentativt Styre kan gaa over til et
mere ell. mindre fuldstændigt Enevælde, naar
Parlamentet lidt efter lidt tiltager sig hele den
øverste Statsmagt, uden at andre
Statsmyndigheder kan øve virksom Kontrol med det, jfr.
f. Eks. Velfærdsudvalget under den store franske
Revolution, og de svenske »makt ägande
Ständer« under Frihedstiden (1718—1772), hvor
Kongen var reduceret til et blot Navnestempel, og
selv Domstolene stod under en skrap Kontrol fra
Stændernes Side. — Undertiden forstaas ogsaa
ved A. den Tilstand inden for en Stat, at
Statsmagten blander sig bydende ell. forbydende ind
i alle Livets Forhold uden at lade sig standse af
Hensynet hverken til den enkelte Privates Ret
til en statsfri Sfære ell. til Kommunernes Krav
paa Selvstyre. Ogsaa her er det klart, at en slig
A. (Statsabsolutisme) lige saa vel kan gøre sig
gældende, enten den øverste Statsmagt er samlet
hos en enkelt Person ell. hos et repræsentativt
Parlament, medens omvendt et absolut regeret
Land ofte kan vise baade Respekt for de
Enkeltes Rettigheder (dette gjaldt saaledes under det
dansk-norske Enevælde) og unde de Private vid
personlig Frihed, naar de blot ikke blander sig
i Statsstyret.
K. B.
Absolutist, Tilhænger af Absolutismen; ogsaa
sv. Betegnelse for Totalafholdsmand.
absolut Konstruktion er i Grammatikken
Navnet paa en Forbindelse af to Led, der
forholder sig til hinanden som Subjekt og Prædikat,
og som tilsammen uden Anvendelse af nogen finit
Verbalform staar som Underled i en Sætning; et
bedre Navn er derfor toleddet Underled. Paa
Dansk er disse Forbindelser ikke særlig hyppige;
som Eksempel kan tjene: »Alt vel overvejet,
rejser jeg i Morgen«. I andre Sprog spiller de en
større Rolle, smlg. eng. This done ell. he being
dead, with him is beauty slain. Paa Latin
kaldes Forbindelsen alm. efter den dertil anvendte
Kasus duo ablativi, som i Factum est rege vivo,
det skete, mens Kongen var i Live. Paa Græsk
bruges i saadanne Tilfælde Genitiv.
O. Jsp.
absolut Maal. Enhver rent fysisk Størrelse
kan, naar den er tilstrækkelig kendt, maales ved
Hjælp af det saakaldte absolutte Maalsystem,
ogsaa kaldet Centimeter-Gram-Sekund-Systemet
(C.-G.-S.-Systemet), der i de senere Aar næsten
udelukkende anvendes ved videnskabelige, fys.
Maalinger og tillige har faaet stor praktisk Bet.
som Grundlag for Elektroteknikkens Maalsystem.
At Systemet er absolut, vil kun sige, at det er
gjort muligst uafhængigt af Vilkaarlighed og
Tilfældighed, idet kun Enhederne for Længde
(cm), Masse (gr, d. v. s. et Gramlod) og Tid
(Sek.) er valgte vilkaarlig, medens alle andre
Enheder er afledede af disse tre. Enhed for
Areal bliver saaledes en Kvadratcentimeter,
og for Volumen en Kubikcentimeter.
Enhed for Hastighed er den Hastighed,
et Legeme har, naar det bevæger sig 1 cm i Sek.
Enhed for Kraft er den Kraft, som, naar den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
