Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aber (Primates)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fladtrykte og brede; Bækkenet bliver bredt og
skaalformet til Støtte for Indvoldsmassen.
Hjernen udvikles og bliver forholdsvis stor, en
Ejendommelighed for klatrende Dyr overhovedet, i
Modsætning til deres nærmeste, ikke klatrende,
Slægtninge. Hjernekassen udvikler sig efter
Hjernen, bliver bred og rummelig med
udhvælvet Nakke; hos de højerestaaende A. vokser
Hjernens Tindingedele frem uden for Øjehulens
bageste Del, hvorved Øjet forandrer Stilling,
rettes fremad og trykkes ind mod Næsehulen;
heri har de ligeledes fremadtrykkede
Tykkemuskler Andel; Næsehulen sammentrykkes,
Siben og Næseben vantrives. I Modsætning til
Insektæderne er A. overvejende Planteædere;
Tænderne omformes derefter, idet Fortænderne
bliver mejselformede, brede og faa i Tal, kun
2 i hver Kæbeside; Kindtænderne bliver brede,
svære og knudrede, uden de oprindelige
skarpkantede og spidse Former; de indskrænkes
ligeledes i Tal. Ad disse antydede Specialiseringsveje
udformer Abeordenen sig fra Insektæderne
gennem Halv-A. og Ægte A. til de
menneskelignende A., mellem hvilke Mennesket i mange
Henseender indtager den højeste og mest
specialiserede Stilling.
1. Underorden: Halv-A. (Lemuroideæ ell.
Prosimiæ) omfatter mange nulevende Former,
der ikke lidet adskiller sig i Bygning og
Levevis; de er alle af ringe Størrelse, flere ganske
smaa; de største overgaar ikke Huskatten
synderlig i Størrelse. Halv-A. er rigt behaarede
Dyr med tæt, lang og ulden Pels, ofte med
stærke Farver og ejendommelig Tegning,
undertiden forsk. hos Han og Hun. Hovedet som
Regel hundeagtigt med fremstaaende spids
Snude; Øjnene store, ligeledes Ørerne, der hos
nogle Arter kan foldes sammen. Øjehulen er
omgivet af en forbenet Øjering, men er ikke ved
en Benvæg adskilt fra Tindinghulen;
Underkæbegrenene er fortil ikke sammenvoksede.
Hjernekassen er ikke synderlig forstørret; den »store
Hjerne« overdækker ikke helt den »lille Hjerne«.
Fortænderne i Overmunden, to paa hver Side,
sædvanligt smaa, adskilte ved et stort, tandløst
Mellemrum, hvori Undermundens fremadrettede
Fortænder griber ind; Hjørnetænderne i
Overmunden kraftige og store. Forlemmerne er
kortere end Baglemmerne; 5 Fingre og 5 Tæer.
Tommelfingrene og særlig Tommeltæerne fri og
veludviklede; 2. Finger ofte rudimentær; 2. Taa
oftest med en lang spids Klo, ellers har alle
Fingre og Tæer flade Negle; tykke Puder under
Finger- og Taaspidserne. Kroppen som Regel
ret langstrakt og slank. Halen gerne lang, men
korthalede og haleløse Former findes; Snohale
findes aldrig hos Halv-A. Foruden to
Brystpatter, en paa hver Side, findes hos mange
Arter 1 ell. 2 Par Bugpatter.
De fleste Halv-A. er Natdyr, der mest er i
Bevægelse Morgen og Aften; om Dagen sover de
helt sammenrullede paa en flad Gren, i en
Grenvinkel ell. i hule Træer; nogle Former er træge
og langsomme, andre hurtige og livlige, men
som alle Natdyr lydløse i deres Bevægelser.
Mange Former bygger Reder i Træerne, andre
bærer Ungerne, der ved Fødslen næsten er
nøgne, om med sig; visse af Madagaskar’s Halv-A.
ligger i den tørre Tid i Dvale i hule Træer.
Føden bestaar af Frugter, Blade, Fugleæg,
Smaafugle, Krybdyr og Insekter, som de fanger
under deres stadige Færden i Træerne; paa
Jorden kommer de sjældent, ell., for enkelte
Arters Vedkommende, aldrig.
Deres geogr. Udbredning er ejendommelig.
Langt den største Del af de nulevende Halv-A.
er indskrænket til Madagaskar, hvor de
forekommer i stor Mængde overalt i Skovene og
er i den Grad typiske for denne store Ø, at af
de paa Madagaskar levende c. 70 Arter af
Pattedyr er de 34, ell. næsten Halvdelen, Halv-A.
Faa og mindre typiske Arter findes paa Afrikas
Fastland, med Senegambien som Vestgrænse,
andre Arter i Ostindien med Filippinerne og
Celebes som Østgrænse, udbredte fra Kina til
Java. Medens Halv-A. saaledes i Nutiden har
en meget indskrænket Udbredelse, var denne i
tidligere Jordperioder langt mere udstrakt;
mange fossile Levninger er saaledes fundne i
eocæne Lag i Europa og Nordamerika.
De nulevende Halv-A. deles i 3 Familier; heraf
repræsenteres dog de 2 af meget afvigende
Former, idet de hver kun omfatter 1 Art, nemlig
Aye-Ayen (Chiromys), se Ai-Ai, og
Spøgelseaben (s. d.) (Tarsius). Alle de øvrige
henføres naturligt til een stor Familie,
Lemurerne (s. d.) (Lemuridae).
2. Underorden: Ægte Aber (Antropoideæ)
omfatter alle de øvrige Afdelinger af
A., lige fra de smaa Egernaber til de
menneskelignende (antropomorfe) A., hvortil Mennesket
(Slægten Homo) naturligt slutter sig, omend
i mange Henseender særligt specialiseret. Blandt
de Bygningsforhold, der særlig udmærker de
Ægte A. i Modsætning til Halv-A., maa
fremhæves: Øjehulen er rettet fremad og adskilt
fra Tindinghulen ved en Benvæg; den store
Hjerne er paafaldende stærkt udviklet og
overdækker helt den lille Hjerne; Fortænderne i
Overmunden er brede, lodretstillede, mejselformede
og danner en tæt, uafbrudt Række.
Poterne er altid Hænder med modsættelig
Stortaa og Tommel, den sidste er dog ofte lille og
ringe udviklet, blot en Knude ell. kan mangle
helt; Mennesket danner ved sin Fod en
Undtagelse inden for Underordenen. Der findes altid
1 Par Brystpatter, aldrig Bugpatter.
Den ydre Legemsform er underkastet
overordentlig megen Variation; Hovedform snart
rund, snart hundeformet, snart med udhvælvet
Nakke, Kroppen snart plump og kraftig, snart
spinkel og smidig, Lemmerne snart korte, snart
lange og tynde o. s. v.; desangaaende maa
henvises til de enkelte Familier.
De ydre Øren er altid veludviklede, sædvanlig
nøgne, afrundede ell. kun lidet spidsede i
Overkanten; Øreflip mangler oftest. Næsen er som
Regel ikke fremragende, men flad og bred;
Næseborene tætstillede hos den gamle Verdens
A., vidt adskilte hos den ny Verdens. Læberne
smalle og tynde undtagen hos de
menneskelignende A., Knurhaar findes ikke tydeligt
uddannede. Ejendommelige er Kæbeposerne,
Udposninger fra Mundhulen ind i Kinden; de bruges
som midlertidigt Opbevaringssted for
Næringsmidler. Alle Ægte A. har den største Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
