Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsgave ell. Naadegave - Aandssvageanstalter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som
i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter
den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver
taber sig samtidig med, at de kirkelige
Embeder udformer sig og ganske optager i sig
saadanne Virksomheder som Styrelsen og
Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere
Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier
som især Irvingianerne, at man finder Forsøg
paa atter at optage saadanne Gaver som Profetien
og Tungetalen.
F. C. K.
Aandssvageanstalter, Anstalter til Pleje og
Opdragelse af Aandssvage og Idioter. De tidligste
Bestræbelser for at forbedre de Aandssvages
aandelige og legemlige Tilstand udgik for største
Delen fra Læger ell. fra Døvstummelærere
af den ganske naturlige Grund, at saadanne
Individer enten som inkurable indlagdes i
Hospitaler og Sygehuse ell. som formentlig blot
døvstumme anmeldtes til Optagelse i
Døvstummeinstitutterne. Den første Aandssvage, der har
været Genstand for metodisk Opdragelse, er den
i Litteraturen under Navnet le sauvage de
l’Aveyron meget omtalte Dreng, der i Beg. af
19. Aarh. blev truffen nøgen og i fuldkommen
vild Tilstand i en Skov i Sydfrankrig; den
bekendte Læge Itard tog sig af ham, og det
lykkedes virkelig denne i Løbet af nogle Aar at
gøre Drengen nogenlunde menneskelig. En
Aandssvageskole for Drenge grundlagdes derpaa
1828 af Dr. Ferrus ved Bicêtre uden for
Paris, og hans Eksempel efterfulgtes snart af
andre, bl. a. Séguin og Vallée. I Tyskland
gjordes 1830 de første Forsøg af en Præst i
Württemberg, men først Forstanderen for det kgl.
Døvstummeinstitut i Berlin, Dr. Saegert,
opnaaede virkelige Resultater med aandssvage
Børn, dels paa Døvstummeinstituttet, dels i en
af ham grundlagt Privatanstalt for Idioter
(Eberswalde ved Berlin). Ingen har dog
saaledes formaaet at vække sine Medmenneskers
Interesse for Aandssvagesagen som den
schweiziske Læge I. Guggenbühl. Hans 1840 paa
Abendberg ved Interlaken indrettede »Helbredelsesanstalt«
blev snart et Mønster for en
Mængde lignende Institutioner, og man kan
sige, at Abendberg’s Berømmelse, selv om den
var noget uægte, har virket mere end noget
som helst andet til at vække Opmærksomhed
for denne hidtil lidet paaagtede Gren af Abnormvæsenet.
Efter Abendberg’s Mønster aabnedes
bl. a. den første eng. Aa., af en Miss
White, ved Bath. — I Danmark findes f. T.
tre Anstalter med c. 2350 Pladser, til Optagelse
af aandssvage og idiotiske Individer, »Gl.
Bakkehus-Ebberødgaard«, »Den Keller’ske Anstalt«
ved Breining og Aandssvageanstalten ved Ribe,
alle tre selvejende Institutioner med stort, aarligt
Statstilskud, i Finansaaret 1914—15 tilsammen
c. 700000 Kr., heri ikke medregnet
Kommune- og Amtsbidrag, der udgør 350 Kr. aarlig pr.
Alumne, for saa vidt Forældrene ikke er i Stand
til at udrede Betalingen. Den ældste af
Anstalterne er »Gl. Bakkehus«, grundlagt 1855 af Dr.
med. Hübertz som »Helbredelsesanstalt for
idotiske, svagsindede og epileptiske Børn«, men
allerede faa Aar efter omdannet til slet og ret
»Idiotanstalt«, for saa atter af Humanitetshensyn
at forfremmes til »Aandssvageanstalt«. Den
udvidedes 1870 og 1882 ved Tilbygning af
Plejehjem for uhelbredelige voksne Idioter, den
første Sondring mellem de forsk. Klasser af
Idioter, og 1887 ved Oprettelsen af et Børneasyl;
men Hovedudviklingen foregik 1890—92, da
Bestyrelsen, sat i Stand dertil ved de til Anstalten
rigelig strømmende Midler (Legater o. l.) og
ivrig tilskyndet af sin energiske Formand,
Departementschef i Kultusministeriet A. Asmussen,
indkøbte den udstrakte, men temmelig forfaldne
Ejendom »Ebberødgaard« ved Birkerød og paa
dennes Grund lod opføre et storartet Kompleks
af Bygninger. I Forbindelsen »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«
repræsenterer »Gl. Bakkehus«
nu udelukkende Skolen (med Forsøgsafdeling,
Læseskole og Arbejdsskole) og en Befolkning
af c. 200, medens »Ebberødgaard« og Filialerne
»Karens Minde« ved Kbhvn og »Lillemosegaard«
og »Gammelmosehus« ved Lyngby, med en
Belægning af c. 700. er Opholdssted for de voksne
arbejdsføre samt for Asylisterne, saavel voksne
som Børn. — »Den Keller’ske Aandssvageanstalt«,
grundlagt af Joh. Keller, opstod 1865
som Sideskud til dennes Døvstummeanstalt og
var opr. kun en Skole for virkelig
udviklingsdygtige Aandssvage, men udvidedes 1880 ved
Oprettelsen af en Asylafdeling for uhelbredelige,
»Karens Minde«. Inden for selve Skolen
udskiltes 1885 en Forsøgsafdeling, senere foretoges en
Deling i en Læseskole og en Arbejdsskole, alle
anbragte i forsk. Lokaler paa Nørrebro i Kbhvn.
Inden for Asylafdelingen foregik ligeledes en
Deling, efter Alder og Køn. Endelig oprettedes
1886 og 1892 Arbejdshjem for Idioter paa
»Lillemosegaard« og »Gammelmosehus«, henh. for
Mænd og Kvinder. 1895 overgik »Den Keller’ske
Anstalt« fra privat Eje til at blive selvejende, og
ved Lov af 26. Marts 1898 bestemtes, at
Anstalten delvis skulde overflyttes til Breining ved
Vejle Fjord, hvor i de flg. Aar, ved Hjælp af
et foreløbigt Statslaan paa 1 1/4 Mill. Kr., der
senere forøgedes, en hel By af Anstaltsbygninger
rejste sig, rummende i alt over 1000
Aandssvage af alle Arter og begge Køn. Fra 1902
overgik de tidligere Keller’ske Filialer: »Karens
Minde«, »Lillemosegaard« og »Gammelmosehus«
til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«-Institutionen.
— Ved Lov af 10. Febr 1905 oprettedes en ny
selvejende Aandssvageanstalt ved Ribe, der
toges i Brug 1907; Pladsantallet var fastsat til
210, men er ved senere Tilbygning udvidet til
c. 400. Ved Bekendtgørelse af 25. Jan. 1907 er
Fordelingen af Landets Aandssvage fastsat
saaledes: Aandssvage fra Sjælland og
Lolland-Falster henvises til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«
med Filialer, Aandssvage fra Fyns Stift og
Jylland til »Den Keller’ske Anstalt«, dog at de i
i Ribe, Ringkøbing, Viborg og Thisted Amter
hjemhørende Asylister, hvis Tilstand udelukker dem
fra skole-, landbrugs- ell. haandværksmæssig
Opdragelse, henvises til Ribeanstalten. I en til
»Den Keller’ske Anstalt« knyttet Filial paa Livø
i Limfjorden optages endvidere saadanne
antisociale Aandssvage, der p. Gr. a. vagabonderende
ell. forbryderiske Tilbøjeligheder ikke
kan finde blivende Sted i nogen af de alm.
Aandssvageanstalter. Betalingen for uformuende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
