Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 25 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalegaard - Aalegaardsnævn, se Aalegaard - Aaleglib, se Glib. - Aalegræs, se Bændeltang - Aalejern

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er
først i den nyere Tid, at der er sket en
Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte
Overvandsruser, store Ruseredskaber, som
rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede
med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af
Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor
Udbredelse.

Aalebundgarnet er i Princippet et alm.
Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til
Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet slutter sig et
Net som Overgangsled til en stor og lang Ruse
(s. d.) med to ell. tre Kalve, og til Enden af
denne Ruse slutter sig igen en Beholder, den
saakaldte Røgtepose, der er af stærkt Garn
og ofte af ret store Dimensioner, fordi den skal
kunne optage hele Fangsten af Aalebundgarnet,
som ellers fordeles paa det store Antal Ruser
langs Raden af et Aalestade. Røgteposen kan
tages af Bundgarnet, erstattes af en anden, og
bruges under Transport af Fangsten. En Fordel
ved dette Redskab er, at det, foruden at bruges til
Fangst af Efteraarsaal, ogsaa kan bruges som
alm. Sildebundgarn, naar Rusen med Tilbehør
borttages.

Spørgsmaalet om Retten til Udøvelsen af
Efteraarsaalefiskeriet ved vore Kyster har i mange
Aar været omstridt, idet Retten til Fiskeri med
Aa. fra gammel Tid er tilkendt Kystejeren,
enhver ud for sin Grund. Denne Ret er i Tidens
Løb ogsaa gjort gældende for Fiskeri med
Aalestader, men ved Fiskeriloven af 5. Apr. 1888
blev fastslaaet, at ethvert Slags Fiskeri ud for
Kysten af andre end Kystejeren, ogsaa Fiskeri
med faststaaende Aaleruser, er tilladt, naar det
ikke udøves i saadan Nærhed af de i
Forbindelse med Aa. ell. Aalestader udsatte Aaleruser,
at det skader Fiskeriet med disse. Denne
Ordning har imidlertid afstedkommet stadige
Tvistigheder p. Gr. a. Vanskeligheden ved at afgøre,
om et Redskab, udsat ud for Kystejerens, skader
hans Fiskeri med Aaleruser ell. ikke, og den
ny Fiskerilov af 4. Maj 1907 har derfor henlagt
Afgørelsen af dette Spørgsmaal til et Nævn for
hver Amtsraadskreds og et af Regeringen og
begge Rigsdagens Ting udnævnt Overnævn. For
øvrigt opretholder Loven Kystejerens Ret til
Fiskeri med Aa., hvorved ifølge en i Loven
given Definition skal forstaas: et til Aalefangst
bestemt Redskab, som bestaar af en ell. fl. Ruser
i Forbindelse med en fra Land udsat Rad,
bestemt til at lede Aalen ind i Rusen. De ovenf.
beskrevne Aalebundgarn kan altsaa, retslig set,
ikke betragtes som Aalegaarde, uagtet de i
Virkeligheden i stor Udstrækning bruges til
Erstatning for dem.
F. D.

Aalegaardsnævn, se Aalegaard.

Aaleglib, se Glib.

Aalegræs, se Bændeltang.

Aalejern. a. Flæner. b. Tunge. c. Brod.

Aalejern (se Fig.), ogsaa kaldet Algier,
Lyster, bruges fornemmelig til Fangst af Aal,
ogsaa dog til Gedder, Ørred o. a. Dette Redskab,
hvis enkelte Dele kaldes Flæner, Tunge og Brod,
fæstes til Enden af en Stage, hvormed det stødes i
Bunden, enten fra et Fartøj, som driver med Strøm og
Vind uden Sejl, ell. fra Isen om Vinteren. Aalejernet er
gaffelformet og sammensat af flere Grene eller Tunger,
der enten er savdannede (hvoraf Navnet Savlyster) ell.
forsynede med en Pig ell. Brod imellem Tungerne
(Piglyster). I første Tilfælde holdes Aalen imellem de
savdannede Sider af Jernet, naar dette stødes i Bunden, i
sidste Tilfælde spiddes den paa Piggen. Aalekammen
er et Slags Piglyster, men dannet som en Kam, hvormed der
hakkes i Bunden efter Aal. Plumpstangen bestaar af et 0,6
m langt Stykke Stangjern
med et Øje i den ene Ende og et tilbundet
Pig- eller Savlyster i den anden Ende. Til
Øjet befæstes et Stykke Tov, hvormed Lysteret
hæves et Stykke fra Bunden. Aalen stanges ved
derefter at lade det plumpe mod denne.
Stangning foregaar enten ved at stange i Blinde mod
Bunden ell. ved at stange med Blus og paa
Skred. Blus benyttes om Natten i stille Vejr.
Ved at Lyset fra Blusset kastes i Vandet, er man
paa en Dybde af 1,3—1,9 m Vand i Stand til at se
Aalen. Paa Skred stanges Aalen om Dagen, naar
Vandet er stille og klart, idet man da er i Stand
til fra et Fartøj at se Aalen paa Bunden.
F. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>