Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
teren Lukanus. havde taget Del i
Sammensværgelsen. De vare kun en Haandfuld Mænd, Stoas
romerske Venner, men Frihedens Minder æredes
i deres Kreds, og selv det usleste af Tidens
Afskum kunde ikke nægte, at de vare
Romerverdenens Marv og den eneste Ankergrund for
en bedre Fremtid. Det første Slag gjaldt
Se-neka; Neros Haand førtes her af Poppæa og
Tigellinus. Senekas Hustru vilde dø med ham,
og de alderstegne Ægtefæller aabnede samtidig
deres Aarer. Da Blodet løb altfor langsomt, tog
Seneka Gift. og da den ej heller virkede, steg
han i et Bad og døde i dets Damp Hans sidste
Ord vare en Taksigelse til Jupiter Frigjøreren.
Hustruens Liv frelstes imod hendes Villie.
Senekas sidste Ord lede Tankerne hen paa
nogle Linier i et af hans Skrifter: ..Ja. takket være
Døden, er det ingen Straf at være født: takket
være den. kan jeg ved Vanskjæbnens Trusel holde
mig rolig og selvstændig. Jeg har Havn. Det
er ikke vanskeligt at tjene, naar man, træt af
sin Herre, med et eneste Skridt kan naa
Friheden"-.
Spaaede disse Linier om hans egen Skjæbne,
saa findes der andre, som varslede om Neros.
„Gud prøver, øver og hærder den, han elsker.
Men de Blødagtige, som synes at være hans
Yndlinge og beskyttes af hans Haand imod
Van-skjæbnen. dem sparer han til kommende
Gjen-vordigheder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
