Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XL
hele Menneskeslægten som solidarisk forbundet
og aandelig sammenhængende, forvandlede den
personlig begrænsede Opgave sig snart til en
højere, den nemlig, i sin Selvbestemmelse at opnaa
menneskelig Universalitet — finde den fælles
forenende Tanke i Menneskelivets mangfoldige
Skikkelser — løse Humanitetens Problem —
gjennemskue den Organisme, som paa
Middelalderens Sprog kaldes Mikrokosmos — eller,
for at tale med Goethe selv, „tilkæmpe sig
Menneskehedens Krone". Men selv ud over
denne vide Synskreds hævede den rastløse
Tænkers Aand sig. Fra Verden i det Smaa
Mikrokosmos, Menneskeheden — gik hans
Blik snart over til Verdensaltet, til Makrokosmos,
til den Himmel og Jord omfattende Xatur. Thi
Menneskets Grundtanke maa ogsaa være
Verdens. I alle Skabelsens forskjellige
Fænomener maa der findes én og samme Tanke og
Bestemmelse: for dem alle maa et eneste Maal
være sat. Fausts Livsopgave gik altsaa ud
paa — med Opofrelse af Alt, selv af sin egen
Salighed — i en Tanke, som kunde
sammenknytte Menneskehedens hele Viden og
Stræben, og som uden Tvivl vilde være Skabelsens
højeste Aabenbaring, at finde et Udtryk for
Verdens inderste Mening og Hensigten med
Skabelsen. Kort sagt: han søgte, i Kraft af
sin Menneskeret og trods Forsynet, virkelig
Klarhed for sin Bevidsthed og virkelig Helhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
