Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Olsa, «at vi tar taug fra den ene til den andre, saa
vi ikke kommer fra hverandre i kovdammen? —
Trur du ikke det, Per Hansa?»~
«Faar kanske det. — Ellers ser det no ut som vi
faar han med? — Vi maa passe godt paa vinden. —
Se endelig godt etter landskapet østved elva, for no
gjælder det, at vi ikke seiler forbi trønderne; skynd
dere no, — fan og at vi ikke har kompas !s> — Han
Per Hansa snakket fort, mest som han var rasende
indvendig.
Hver bandt sit surringstaug fast i slæden, og gav
den andre enden til ham som kjørte bakenfor; den
næste gjorde likedan.
Han Per Hansa sprang fremover til Solum-gutten.
«Er du færdig, Sam? Har du gjort forsvarlig
fast? Det spørs vel om jeg kan hamle op med dig.
Men no sier jeg dig det: du bryr dig ikke om noe
bakenfor! Hører du det? Men taugenden hans
Syvert slipper du ikke om det saa staar om livet, —
forstaar du det? — Saa, no maa vi se at komme
avsted!»
Baade han Per Hansa og han Hans Olsa hadde
set uveir komme fort — gamle Lofotmænd som de
var, — men noe saant som dette hadde de ikke
op-levd før. En trollgubbe reiste sig lynsnart vesti,
rispet hul paa sækken og vrængte hele indholdet ut
over dem.
— En snekave saa tyk at de ikke kunde se
armslængden foran sig, — der saug noe foran den, et par
sinte blaff, voldsomme, saa atter non ubestemte
pust, — de for hit og dit, lette, sopte sneen omkring
slæden. Oppe i luften fræste og vrælte det, og saa
— brøt det løs for alvor.
VI.
— Stormen hvinte og ulte, drev snekaven foran
sig som vældige braatsjøer; graasvart tykke raste
omkring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
