Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synd, Satan, forsoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
65
vendig erfaring og søke at støtte og hjælpe ham igjennem
denne erfaring saa hurtig og let som mulig. Har ingen
fordømt dig, saa fordømmer jeg dig heller ikke, sagde
Jesus, gaa bort og synd ikke mere.
Som en kjøpmand der fører kostbare skatte med
sig undgaar farlige veie, eller som den livsglade er bange
for gift, saa vogt dig for synden. (Dhammapada).
Gud er den samme bestandig enten vi synder eller
ikke. Altid er hans „ansigt“ vendt mot os, altid strømmer
hans kjærlighet mot os, vi kan vende os fra ham, lukke
vort hjerte for ham, men han vender sig aldrig fra os.
Rent misforstaaet er ogsaa i almindelighet begrepet
„Syndsforlatelse“. Man forveksler her „forlate“ og „til
give“. Vi kan ikke synde mot Gud i den forstand som
det almindelig forstaaes, og vi behøver ikke at bede Gud
om tilgivelse; thi Gud som er retfærdigheten kan ikke
forandre noget i de forhold som opstaar som følge av
vore synder uten at komme i strid med sig seiv, sin
egen lov. Derimot kan vi nok bede Gud om styrke til
at „forlate“ synden, d. v. s. kraft til at opgive den, vende
os fra den og mot Gud igjen; dette er den eneste for
latelse som det kan være tale om. Derved er det gode
forhold mellem Gud og synderen gjenoprettet, idet Gud
jo aldrig vender sig fra os. Men at vi vender os til Gud
igjen indebærer ikke at vi befries for vor synds yttre
følger. Hvorhen vi vender os, kan vi ikke undgaa den
evige retfærdige lov, som vi nærmere skal befatte os med
under avsnittet om den evige retfærdighet.
Vi maa aldrig slippe av syne at vi kun kan begaa
en synd mot os seiv, ikke mot Gud i almindelig for
stand, og at den aldrig kan begaaes i saadan stilhet at
vi ikke er tilstede som vidne seiv. Ingen tanke er saa
hemmelig at man ikke har sig selv som vidne, sagde
Apollonius, og ijåtakamålå staar noget lignende: Daaren
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
