- Project Runeberg -  Raskolnikow /
458

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REE le) 5. =

Porphyrius Petrowitsch befandt sig alene i sit
kabinet. Det var et middelstort værelse med alminde-"
lige møbler, mellem dem en med voksdug betrukket
sofa. — Henne i hjørnet paa bagvæggen — en tynd
panelvæg — var der en lukket dør; altsaå maatte
der ogsaa bagenfor befinde sig et værelse. . Idet
Raskolnikow traadte ind, lukkede Porphyrius Petro-
” witsch døren efter ham, og de blev alene. Han modtog
tilsyneladende sin gjæst overmaade muntert og med
den venligste mine af verden; først nogle minutter.
senere bemærkede Raskolnikow tegn til forlegenhed.
hos ham, — som om nogen havde lagt sig paatvers
for ban og grebet ham i et eller andet Jomo h en
filureri.

»Naa, høistærede, der har vi Dem jo . ... paa
vort eget omraade ..... «, begyndte Porphyrius og
rakte begge hænder ud imod ham. »Naa, bedste ven,
saa sæt Dem da! Eller De holder Kanalke ikke af;
at man — tout court kalder Dem høistærede og bedste
’wen? Kanske vel familiært finder De? . . . Nei, her,
kjære, i sofaen!« :

Raskolnikow satte sig, stadig med øinene paa"
Porphyrius.

»Paa vort eget omraade«, undskyldningen for
familiæriteten, det franske -»tout court«, . altsammen var
det karakteristisk. — »Begge hænder rakte han frem"
imod mig, men gav mig ikke den ene engang, drog
den atter i rette tid tilbage«, — for det Raskolnikow.
mistænksomt gjennem hodet. De iagttog hinanden
gjensidig, men ikke før traf deres blikke hinanden,
før de atter. hurtig som lynet veg unna for
hinanden.

»Jeg har med mig til Dem anmeldelsen ....

angaaende uhret . . . . værsaagod!- Er det rigtigt
saaledes, eller maa jeg skrive det om?«
»Hvad? . . . Anmeldelsen? — Saa? . .. ja, vær

ganske rolig, det er rigtigt nok!« skyndte Porphyrius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free