- Project Runeberg -  Raskolnikow /
292

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

" haanden, og han var ikke sen med at gjøre brug
af det. :

Da de havde erfaret, at Rodja endnu ikke var
vaagnet, og at altsammen gik udmærket, forklarte
”Pulcheria Alexandrowna, at dette var hende meget
kjært, for hun havde endnu saa meget, saa uhyre
meget, som hun først maatte tale med Rasumichin om.
Då de sikkert havde ventet ham, havde de endnu ikke
drukket sin the, og de indbød ham derfor til at drikke
den med dem. Der blev ringet, og.den fedtede, fillede
opvarter, som traadte ind, fik befaling til at bringe
"the.… Denne blev endelig, alter syv lange og syv brede.
serveret paa den smudsigst og uanstændigst mulige
maade. Rasumichin var lige paa nippet til atter at
fare løs paa logiet, men kom til at huske paa Lushin,
tidde stille, blev forlegen og var umaadelig glåd, da
Pulcheria Alexandrowna optog ham helt og holdent
med spørgsmaal.

Han havde. talt, afbrudt af spørgsmaal, i
trekvarters tid omtrent, og det var lykkedes ham at
meddele dem alle de mere eller mindre vigtige fakta
fra de sidst forløbne aar af -Rodion Romanowitsch’s
tilværelse, forsaavidt disse var ham bekjendt;
slutningen dannedes af en udførlig beretning om hans
sygdom. Han havde forresten udeladt mere som
nødvendigvis maatte forties, deriblandt ogsaa scenen
paa politikontoret med sine følger. Man lyttede be-
" gjærligt til hans fort?” ng; men da han nu mente at
være færdig og at ha tilfredsstillet sine tilhørerinder,
"viste det sig, at han for dem igrunden nu først havde
begyndt. :

»Åa, kjære, sig mig, hvorledes tror De...
ak, ja undskyld, jeg kjender jo ikke engang Deres
navn?» — ilede Pulcheria Alexandrowna med at
spørge ham.

»Dmitrij Prokofjitsch.« i

»Naaja, Dmitrij Prokofjitsch, jeg vilde saa ond

Å

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free