Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ign. No. 3.
psykologiens historie i norge.
25
aarsaksrækker. Han er ledet til denne anskuelse ved sin identitetslære.
Sjæl og legeme er (s. 11, 15 fg.) i sig selv den samme ting.
Mennesket er vel et sammensat væsen, men maa ikke betraktes som
sammensat av sjæl og legeme; begge er kun motsatte sider av det samme:
»Saavidt det nemlig baade kan være gjenstand for den indvortes og den
udvortes sans«1. T. kommer med disse ord noksaa nær en blandt
moderne psykologer meget almindelig raadende opfatning, den saakaldte
psykofysiske parallelteori, en lære som lar de tvende rækker av
fænomener, de fysiologiske og de psykiske, gjælde som to jevnsides løpende
kjæder av foreteelser, som kanske tilslut, naturhistorisk set, bare er to
sider av samme energetiske kjendsgjerning2.
T. blir — noksaa inkonsekvent — staaende ved at mennesket har
en aand av substansiel art. Det at bevistheten fremtrær som noget
udelelig, er ham et bevis herfor. Men i sin skildring av bevisthetslivet
holder T. sig til den mere materialistiske forklaringsmaate; ytre aarsaker
gir støt og tilskyndelser til sansningen. Av sansning kommer alt det
forstanden arbeider med, og den frihet mennesket som aandsvæsen gjør
krav paa, er indskrænket ved det faktum, at vore tanker vækkes ved
denne sansevirksomhet og ved den alene3.
Sjælslivets grundindhold indordner sig, ifølge T., under de 3
hovedevner forestilling (med fornemmelser), følelse og vilje. Ved hver av disse
1 Sammenlign de forstandige ord s. 79 ff. om parallelforeteelser mellem legemlig
bevægelse og aandelig fornemmelse.
2 Et sted i skriftet Om Gud, idee- og sanseverdenen II, s. 51 (ogsaa Høffding henviser til
det i Danske Filosofer s. 90 note): „Sjælens tanker og følelser maatte, hvis det
var muligt ved de udvortes sanser at bemerke dem, selv forekomme os som visse
arter af bevægelse; hvad de ere mere, lærer den indvortes sans, paa samme
maade, som vi ved synet og hørelsen opdage egenskaber, hvorom vi ved lugten og
smagen ei engang faa nogen anelse, og omvendt." Det er høist interessant at
sammenligne disse ord av den norske psykolog med følgende passus i den næsten
hundrede aar yngre psykologiske lærebok av Ebbinghaus, Grundzüge der Psychologie,
iste bind, 2det opl. 1905, i avsnittet Psychophysischer Parallelismus s. 51; her blir
paa lignende maate en spinozisk identitetstankegang anvendt paa det samme
psykologiske problem: „Materielle Dinge und Seelen sind also zum Teil sozusagen aus
den-selben Grundstoffen gewebt . . . Man denke sich, dass es durch einen geeigneten
Apparat . . . möglich wäre während einer geistigen Betätigung sein eigenes Gehirn
anzu-schauen und dabei eben die nervösen Vorgänge näher zu betrachten, die jenem
geistigen Tun zugeordnet sind . . . Gewiss können wir nicht sagen, wie es nun eigentlich
gemacht wird, dass einheitliche Bewusstseinsinhalte, wie Gedanken und Wünsche, sich
gleichzeitig zufolge einer bestimmten Vermittelung als räumlich auseinandergezogene
und mehrheitliche Inhalte darstellen . . . aber . . . wir können Analogien anführen, die
uns bis zu gewissem Grade das Verständnis für solche Verhältnisse erweitern ... o.s.v.
3 1. c. s. 22: Vor sjæl er selv ligesaavel lidende som virksom. Vi kjende ingen kraft,
som jo behøver (T. mener — for at uttrykke hans tanke paa nynorsk —: uten at
den jo behøver) et stød eller en tilskyndelse uden fra. Der er intet i forstanden, som
ei tilforn har været i sanserne . . . Friheden, skjøndt den tilegner sig herredom over
alle ringere sjælens evner, maa, ligesom de andre, vækkes ved sanselige forestillinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
