Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Ondskab imod ham. Det var dog det smerteligste, de
endnu havde oplevet. Man véd nok, hvorledes
sindssvage Folk dengang bleve betragtede.
Dette skrækkelige Rygte tabte sig vel snart igjen,
men hans Praxis var og blev ødelagt. Gjælden derimod
var voxet Aar for Aar og var nu rent fortvivlet. Al
Christines Sparsommelighed og Jungs ærlige Bestræbelser
kunde ikke standse Lavinen i dens Fart. Hans Godhed
var jo for en Del Skyld i det fra tidligere Tid, og han
kunde kun daarligt inddrive sine Fordringer. Ved Nytaar
1778 begyndte Kreditorerne at true. Oven i Kjøbet
havde han taget mod Penge af Subskribenter paa
landøkonomiske Skrifter for Akademiet i Kaiserslautern, og
disse kunde han heller ikke betale; men han maatte sige
sig selv, at det var betroet Gods, som han skulde gjøre
Rede for. I denne Nød skrev han til Eisenhart, fortalte
ham det hele og bad om en lille Henstand. Tillige kom
han i Brevet til at berøre den ringe baade Fordel og
Glæde, han havde af sin Lægepraxis, som han med
Aarene var bleven mere og mere kjed af, idet han saa’,
hvor svag og famlende Lægekunsten er. Eisenhart
svarede meget forekommende, at den Smule Gjæld til
Selskabet maatte han slet ikke tænke paa. Han havde
troet, at han stod sig godt og havde Glæde af sin
Praxis, men da det ikke var Tilfældet, spurgte han, om
han ikke kunde have Lyst til at blive Lærer ved
Akademiet i Landhusholdning, Teknologi, Handel og
Dyrlægevidenskab. Lønnen vilde blive 600 Gylden, og
Forelæsninger vilde kunne indbringe 2—300 Gylden.
Ved Modtagelsen af dette Brev sad Jung som
forstenet. Christine, som havde staaet bagved og læst over
hans Skulder, slog Hænderne sammen af Jubel, sank
om paa en Stol, græd og takkede Gud. Ak, de Stakler!
De havde gjennemgaaet saa meget, tunge Næringssorger,
daglig Kamp for Brødet, Miskjendelse, Ringeagt, alt det
som gjærne følger med de trange Kaar. Men de havde
altid trofast holdt sammen og trolig søgt Hjælpen oventil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
