Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
04
vundet liden Indgang; den passede hverken for dem, der
holdt fast ved den gamle lutherske Orthodoxi, eller for
den nye Tids Oplysningsmænd. De förste bleve helst ved
den Kingoske Salmebog, de sidste forlangte noget nyt,
helst let fattelige, moralske Sange, hvilke navnlig den højt
ansete Bastholm gjorde sig til Talsmand for. Sjællands
Biskop Balle mente at maatte give efter for dette
Forlangende, og saaledes blev der 1790 nedsat en Komission
til at besørge »en Samling af aandelige Sange, som kunde
være fattelige for Almuen». Kommissionen bestod af Balle.
Ove Malling, Digteren E. Storm, Rahbek,
Seminarieforstander Riber og Abrahamson. Denne sidste havde
imidlertid Hovedlæsset at trække, og han gjorde det med
vanlig Ufortrødenhed. I de syv Aar, Arbejdet stod paa,
samledes Medlemmerne i det mindste én Gang om Ugen
en 3—4 Timer om Aftenen, og Abrahamson forsømte
aldrig at møde. Der var ogsaa nok at gøre, thi det lidet,
man beholdt af den gamle danske Salmeskat, blev omændret,
og ellers gældte det om at skafte nye Sange. Dem var
der vel ingen Mangel paa, men de skulde jo sigtes og
afpasses. Balle skriver herom: «Aldrig blev nogen Prøve
tilsidelagt uden Bedømmelse, ikke en eneste Sang antaget,
som ej var bleven omarbejdet, atter prøvet og atter
bedømt. Hver Tanke blev lutret, hvert Ord vejet, hver
Vending anpasset og stemt til yndig Samklang med varm
og hellig Andagt i Hjertets Inderste.» At der er indbyrdes
Samklang i disse Salmer kan ikke nægtes, Tonen er
temmelig ens i dem alle; men at den just er yndig, har en
senere Tid ikke fundet. Disse «Sange», som Balle kalder
dem, udmærke sig hverken ved kristelig Dybde eller
digterisk Flugt, men gaa temmelig lige hen ad Landevejen i
en moralsk-kristelig Dragt. Derfor, da Tiden i det nye
Aarhundrede vendte sig og blev romantisk og
gammel-kristelig, kunde denne Salmebog ikke behage. Men nu,
da den er hjemfalden til Historiens Dom, maa den ogsaa
betragtes historisk. Og man maa da sige, at den er saa
god, som man kunde vente den af en Tidsalder, der kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
