Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smerterne i Brystet og især Aandenøden tog til. Indvortes
var hun fuld af Fred og Taknemmelighed. «I er saa
omhyggelige for mig, mine kære Barn», sagde hun til Husets
Døtre, «I gør mig saa lykkelig ved eders Ømhed; I gaa
som gode Aander omkring mig.» Da hun engang kom
til at sidde i en god Stilling, sagde hun: »Det var
yndigt at dø saadan uden Smerter — dog ikke endnu —
jeg vil fuldføre det, jeg har begyndt, og du véd, det er
ikke mit Aar iaar.» Saaledes stod endnu den gamle
Drøm for hende.
Fredagen den 30te December var Fr. Bremer endnu
svagere, men stod alligevel op. Støttet til en af sine
unge Veninders Arm gjorde hun flere Vandringer i Salonen,
fra Vindue til Vindue, og saa’ ud af dem, som vilde
hun sige Farvel til den kære Egn. Gaaende forbi et af
de store Spejle, udbrød hun engang smilende: «Se den
gamle, støttet paa den unge!» Men snart efter begyndte
hun at tale om Døden: «Nu er jeg saa træt, at hvis
Gud vilde kalde mig, var jeg glad.» Under et stærkt
Anfald af Smerter og Aandenød sukkede hun: «Livet er
langt og tungt», og et Par Gange hørte man ganske
sagte Ordet: «Angest, Angest», men det var ogsaa
hendes eneste Klage. Noget efter udbrød hun, ligesom
hensunken i Tanker: «Guds Lys i Naturen! Der ligger
noget stort i Naturens Røst! Jeg faar en Anelse om den
guddommelige Fuldkommenhed — den er god — den
er skøn!»
Noget efter gik hun i Seng, da Smerter og Mathed
blev for overvældende. Flere Gange tog hun sin Plejerskes
Haand mellem sine og sagde stammende med et lyst
Udtryk i Øjet: «Ak, mit Barn! Lad os tale om Kristi
Kærlighed — bedste, højeste Kærlighed! — Tidens,
Evighedens Lys!»
Om Aftenen Kl. 9 kom hendes Søster Charlotte med
sin Mand. Hun blev glad ved at se dem og sagde med
afbrudte Ord: «I er saa kærlige, at I kommer og hilser
paa mig. — Jeg har været saa syg — haft saa svære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
