Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ornamentik - Almindelig Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
ornamentale Karakter giver til Gengæld slige Omramninger
en vis Berettigelse; der kan nemlig ikke lægges nogen som
helst symbolsk Betydning hverken i Helheden eller de
enkelte Led, der fordres intet Kendskab til Konstruktion,
Skyggelære eller deslige, og med Undtagelse af et Par
almindelige Regler for de tre Hovedleds Størrelse og Form,
hvilke Regler endda kun ere ønskelige, er Sætteren ikke
bundet af andet end Hensynet til, hvad der kan tage sig ud
om den givne Akcidenstext.
Forinden man paabegynder Sætningen af slige
arkitekturlignende Omramninger, maa Satsbilledets Bredde og Højde
fastsættes. Ved Oktav-Formater kan man benytte Reglerne
for det gyldne Snit, saafremt Profilerne ikke rage for langt
frem fra Frisen, men ere Udladningerne stærke, som i det
Side 394 viste Exempel, maa der efter et Skøn lægges noget
til i Bredden. Satsbilledet er omtrent 29 Cicero højt fra
Underbygningens nederste til Overbygningens øverste
Profil; efter det geometriske Forhold 3:5 giver denne Højde
en Bredde af ca. 17> Cicero, men dette er ikke
tilstrækkeligt til at give et godt Forhold i Bredde og Højde, da
Profilerne rage ca. 2%» Cicero ud over Frisen og Pilastrets Skaft.
Man maa derfor udjævne Forskellen, og dette sker bedst
ved at halvere Pladsen, som Profilerne hænge ud over
Frisen, i dette Tilfælde 2% + 27> Cicero, og lægge denne
til Bredden, der altsaa bliver 20 Cicero. Gesimsprydelser
og frie Endelser nedefter (1 og 9) regnes ikke med til
Formatet; deres Størrelse retter sig efter den Plads, man har
tilovers paa Papiret.
Naar man har bestemt Bredde og Højde, inddeles den
arkitektoniske Forms tre Hovedled. Et ret godt Forhold
faar man i saa Henseende, naar den samlede Højde deles i
19 lige store Dele, af hvilke Underbygningen tildeles 4,
Pilastret med Sokkel og Kapitæl 12 og Overbygningen
3 Dele. I foranstaaende Exempel bliver Forholdet saaledes,
at Underbygningen gøres 6 Cicero, Pilastret med Kapitæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
