Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ornamentik - Ornamentmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
allerede i Typografiens første Tid, men havde kun ringe
Betydning; de bestode af en enkelt Figur, i Almindelighed
en stiliseret Blomst med eller uden Stilk — herfra stammer
Navnet »Røschen«, d. e. en lille Rose, som indtil vor Tid
har været en Fællesbetegnelse for alle typografiske
Ornamenter, deres Karakter uanset —, og fandt Anvendelse,
sammenstillede henholdsvis 1 én eller flere Rækker, dels
som Skillestreger og dels som Friser over Underafdelinger
af de større Afsnit. Først i Typografiens Forfaldsperiode
omtrent fra Slutningen af det 17. Aarhundrede traadte de
bevægelige Ornamenter i Forgrunden som Grundformer
for Friser, Slutningsforsiringer og Omramninger om
Initialer, og siden den Tid have de desværre altfor hyppigt
fundet Anvendelse som Bogornamenteringer. Medens
Renæssancetidens typografiske Ornamenter udmærkede sig
ved at være fuldt ud kunstnerisk opfattede, ranke og
kraftige Former, i hvilke hver enkelt Figur dannede et afsluttet
Hele, udviklede det følgende Aarhundredes Ornamenter sig
til spindelvævsagtige og forkrøblede Tingester, som tilmed
ofte manglede baade Hoved og Hale.
I det 18. Aarhundrede forandredes Ornamenterne
gentagne Gange, idet de først optog en Del af Baroktidens og
senere tillige en Del af Rokokoperiodens
Dekorations-Elementer, samtidig med at de udvidedes til ogsaa at omfatte
nogle Facade-Former. Navnlig med de sidste
ForsiringsElementer kom der et Moment ind i Faget, som halsstarrigt
har holdt sig der siden, og hvis fordærvelige Indflydelse
paa en fornuftig Ornamentik særlig gør sig gældende i vor
Tid. Det 18. Aarhundredes Arkitekturformer fandt i øvrigt
meget sjældent Anvendelse i Bøger, da Figurernes Størrelse
forbød saa smaa Sammenstillinger, som Bog-Formaterne
tillod; derimod gjorde de god Fyldest som Byggemateriale
for Datidens fantasifulde Tempel-Kompositioner om
Festdigte og lignende Akcidenser, og holdt sig paa enkelte
Steder til langt ind i vort Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
