Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
En formiddag, kort efter vor ankomst til
Berchtesgaden, sagde Ibsen. til mig: "»Nu faar
vi hilse paa Jonas Lie og hue «
Den, der blev glad, var jeg. Jeg havde
altid havt stor lyst til at stifte personligt bekendt-
skab med »Den fremsyntes« digter. Hvor tidt
havde jeg ikke læst dette sjælfulde, originale
værk, hvori hele Nordlands mystiske poesi aaben-
barer sig!
Lie boede i et lidet, venligt, hvidmalet hus
med en have foran, ikke langt fra vort hotel.
Han kom os allerede imøde paa trappen, ønskende
os et hjerteligt velkommen. Ibsen forestillede
mig, og jeg fik straks et godt, norsk haandtryk.
Jeg holdt af Lie fra første øieblik.
Inden min afreise fra Norge, havde jeg i et
illustreret blad seet et billed af ham, hvor han
var fremstillet som en ungdommelig, lidt smæg-
tende skikkelse, med langt haar og en blomst i
knaphullet — og blev derfor nu ikke lidet over-
rasket ved at møde en ældre herre med en sort
kalot paa hovedet.
Hans ejendommelige, uregelmæssige ansigt
med det mørke, gløgge, undertiden stikkende
blik mindede én om de finner, som han saa tidt
og med mesterskab har skildret. Der er ogsaa
efter al sandsynlighed finneblod i denne Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
