Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Borghild var henrykt over al made. Hendes
kinder gløded under masken, hendes hjærte
banked . . . Hun klynged sig så fast til sin
William, at hendes greb næsten gjorde ham
ondt, så ræd hun var for at rives bort fra ham
i trængslen. Hvor det dog var deiligt således
at kunne hengive sig til en uvilkårlig stormende
livsglæde uden at behøve at frygte for smålig
kritik — at kunne danse, le, nynne og konversere
de lystige, fremmede masker i forbifarten! —
Og al denne glæde delte hun med ham ! . . .
Trængslen blev større, endnu tættere klynged
hun sig til ham. De valsed sammen som hin
uforglemmelige kvæld i » Foreningen« —• men
denne balsal var af en anden art, større og luf
tigere. Stjernerne keg blinkende ned til dem fra
den dunkelblå himmel, de nærliggende kirkers
alvorsfulde klokkeklang gled nu og da som et
helligt salmemotiv ind i de verdslige valsetakter,
og undertiden strøg en blød luftning caresserende
hen over deres hede kinder . . . De havde nu
begge to kastet den generende maske. Det var
så varmt — og her var ingen, som kendte dem.
Han førte hende ind i en af de små, im
proviserede butikker, der i en halvkreds ligesom et
gærde omgav dansepladsen, og bød hende et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
