Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
å
som hun vidste, sad i parkettet, begloet af alle
som et sælsomt dyr . . . Hun havde indtræn
gende bedet moderen om at blive hjemme —
ialfald denne første aften — men kun fået et
grovt svar
Dagen efter fik hun tilsendt de numre af
» Stiftstidenden« og »Bergensposten«, som omtalte
forestillingen.
Kritiken var i begge blade kølig og reser
veret . . . Hun blev ganske blek, da hun læste
dem, og åndedrættet gik tungt . . .
Det var altså afgjort, hun havde ikke talent
. . . Applausen og blomsterne betydde ingenting,
de var kun udtryk for at publikum ikke var
hende fiendtligsindet. lalfald trodde ikke kriti
kerne på hendes begavelse — og de herrer
skulde da forstå det.
Hun grued for hvad moderen vilde sige, når
hun fik se avisernes dom. Moderen havde jo så
bestemt frarådet hende at gå til scenen, nu vilde
hun få ret til at spotte hende.
Da hun påny optrådte i samme rolle, havde
kritiken allerede øvet sin virkning. Hun blev
modtaget med kulde, der faldt kun sparsom
applaus og ved hendes sortie i siste akt rørte
sig ikke en hånd. Halv sansesløs tumled hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
