Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
derligt Liv i den sammensunkne Skikkelse. Det var,
som om hun indsugede fornyet Kraft. Hænderne lø-
ste sig fra hinanden, og med en ydmyg, skjælvende
Bevægelse førte hun Teppet op over Hovedet.
«Nei, nei,» raabte hun klagende, afværgende,
«ikke dette . .. ikke ham. . . .»
Jeg satte mig ved Siden af hendes Seng og tog
hendes Haand. Aa, hvor let, hvor tynd den var!
Jeg kyssede. den rørt; jeg vædede den med mine -
Taarer, jeg kunde ikke andet.
«Ulla, det er mig. ... Emil Gram”... vil
De ikke kjende mig mere? .. .»
Jeg holdt stammende inde; vidste ikke selv,
hvad jeg skulde sige for at give den Bøiede Mod.
«Skaan mig,» bad hun usigelig mildt, fremdeles
skjult af Teppet. <«Gaa igjen. ... Nu kaster De
Deres Godhei paa en Uværdig ... Jeg ... jeg
tør ikke ... mere se Dem i Ansigtet. . . .»
Stille slap jeg hendes stakkers syge Haand;
stille reiste jeg mig. Konen aabnede Døren.
«Nei bliv,» raabte hun næsten vildt, slog Teppet
raskt tilside og viste mig det hede, skamblussende An-
sigt. «De skal høre min Historie tilende, De skal vide,
hvad et Menneske kan taale og lide .. . førend det
giver sig over,» tilføiede hun ubyggeligt hviskende,
«førend det falder — for aldrig at reise sig mere.»
«Tys, Barn,» sagde Konen, «De maa ikke være
saa heftig. Husk paa Doktorens Ord,»
Hun hørte ikke paa denne Formaning; hendes
Haand famlede utaalmodig paa Teppet. «De vil dømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
