Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
uden besvær, at «redde» et gammelt strygejern
eller en ny natpotte, yar jeg stoltere end selve
«brandmajoren».
En hellig aften, da vi sad samlet i hjemmet,
rundt om lampen, fik mor en dødelig skræk.
Det banked pludselig hårdt på døren som med
en jernklo, og vi hørte Hans vagtmands grove
stemme, der ropte: «Brand, brand!»
Mor, som trodde, at det var vort eget hus,
det gjaldt, reiste sig blek og stille. Det viste
sig så, at ulykken skéte langt fra os, i den mod
satte del af byen, oppe på Kalfaret. Det var
hospitalet for de spedalske, som brændte, og der gik
menneskeliv tabt — en forfærdelig begivenhed,
som endnu lever i gamle bergenseres erindring.
Kl. 9 om aftenen gik «tappenstregen» fra
«Slottet» over Tyskebryggen til rådstuen — man
hørte overalt så tydelig trommeslagene —, og
en times tid efter lå byens indbyggere og sov
fredeligt, mens «vagtmanden» patruljerede uden
for huset.
Når min hjerne ovenpå romanlæsningen var
ophidset af røverhistorier med mord og drab,
følte jeg det som en velsignet tryghed at ligge
i sengen og høre vagtmandens ensformige gang
i de tunge, jernbeslagne støvler udenfor på for
tauget, mens han nu og da med bondeagtig syn
gende stemme, på en slags salmetone, meldte, at
«Vinden er sønden» eller «Vinden er nord,
nordvest.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
