- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
43

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PRINSESSE CIIARLOTTE

usmukt, mon lad hende om det. Paa sidste Bal
en Masque sværmede hun hele Aftenen om med
Vedhende i Haaret. Finckenstein var Munk, saa
tyk som en Tromme. Hun rendte efter ham med
kummerlige Sukke og tilhviskede ham den ene
forlibte Snak efter den anden og saa forsvandt
de tilsidst ned i Mausoleet, hun havde Nøglen,
jeg saa’ det, dér sad de saa og smiskede hele
Aftenen, De kan tro mig, Cousin, Finckenstein
befandt sig paa den højeste Top af Glædens
Chimborasso."

Prins Christian saa’ ganske altereret ud.

„Kom nu ikke med konstige Spidsfindigheder,
for De er da ikke saadan en kedsom Stivstikker
som Berner. Han er den kedsomste franske
Sprader i et Par Sko, og saa gaar han med
Kniplinger baade for og bag."

Hun klappede i Hænderne.

„Aa, saa morsomt vi kan faa det sammen,
mange frydelige Timer, og for en yndig og
hjærtelig Latter jeg kan faa mig. I Aften har
vi grande entrée, det bliver charmant, saa
kommer alle Hofabekattene opmarcherende, baade
Schildhausen og ham den lange v. Pentz."

Var hun nu alligevel ikke mageløs som hun
sad dér og pludrede, med den hvide, dejlige Arm
hvilende paa Marmorkanten, og saa saa langt fra
at være genert, au contrair!

Hun blev ved at snakke løs, hele Hoffet fik
sin Bekomst.

Han blev helt smittet af hendes Munterhed,
og for han vidste af det, var han midt inde i en
livlig Samtale. Hendes store Fortrolighed
smigrede ham, og han søgte at la^gge i sin Stemme

43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free