Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Isdækkets form og mægtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil man kunne iagttage to slags bølger, nogle større, som er
mest fremtrædende nær kysterne, især østkysten, og som blir længere og
fladere mod det indre, og mange mindre, som kunde følges den hele
vei over, men som ogsaa gjerne var længere og mindre merkbare i det
indre. Tildels lignende bølger har de fleste ekspeditioner, som har trængt
ind paa indlandsisen, bemerket, de strækker sig, som det synes, altid i
retning omtrent nord til syd. Jeg har ikke den opfatning, at det er det
underliggende land, som i nogen væsentlig grad betinger dannelsen af
disse bølger, ialfald ikke de mindre, jeg skulde snarere tro, at vinden
staar i genetisk forbindelse dermed.
Hvad kan nu i det store hele betinge sne- og isdækkets form? At
den, ialfald til en vis grad, maa være uafhængig af det underliggende
fjeld, kan vi snart komme paa det rene med; thi at dette skulde danne
en saa regelmæssig udstrakt slette, som indlandsisens overflade frembyder,
vil neppe nogen paastaa. Da Grønlands bjergfulde sønderrevne kyster i
høi grad minder om den norske vestkyst, saa er der al grand til at
antage, at Grønlands indre, hvis isdækket blev taget bort, vikle ligne
Norges, ja det vikle sandsynligvis vise sig endnu mere sønderskaaret, da
saavel dets øst- som vestkyst er det i høi grad. Det vil med andre ord
sige, at der maa være høie fjelde og dybe dale — og alt er det udjevnet
og forsvundet under isdækket.
Forat vi desto lettere kan danne os et begreb om, hvad der betinger
dettes form, lad os da for et øieblik tænke os, hvorledes det fra
først af maa være dannet. Da temperaturen sank, muligens samtidig med
en stigen af nedbøren, blev de snemasser, som ikke kunde smeltes bort
om sommeren, aar efter aar større, især i de høiere fjeldtrakter. Sneen
samlede sig i fonner, disse steg og forenede sig til bræer. Hvorledes
denne ansamling af sne maa have gaaet for sig, kan vi iagttage i
vore egne høifjelde om vinteren. Vinden feier der al den tørre, lette
sne, som falder, fra topperne ned i dalene, de første holdes næsten nøgne,
medens de sidste lidt efter lidt fyldes. Naar saa forholdene er blevne
slig, at denne ophobning af sne i de høieste fjelddale har været større
end formindskelsen ved afsmeltningen om sommeren, saa maatte altsaa
snemængden i disse stige fra aar til aar; men saalænge endnu sneen
i dalene laa lavere end topperne, har vinden trolig fortsat sin nivellerende
virksomhed.
Efterhaanden er imidlertid dalene bleven helt fyldte, og bræernes
overflade har nu kunnet stige over topperne og skjule dem. Da bræ
erne i de høiere trakter har sendt skridjøkler ned mod de lavere, og
da temperaturen har faldt, er der kommet betingelser for, at det samme
kan gaa for sig ogsaa der, og efterhaanden er det hele land blevet dæk
ket under sne, som stadig jevnedes og holdtes glat af vinden, og som
saa tilsidst har kunnet stige op over de høieste toppe og har oversvømmet
alt som et eneste snehav.
Dette snehav kan imidlertid ikke ventes at være lige svært overalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
