1.
Flyv ud mit Korn i Mulde,
lig luunt i Storm og Kulde
ved Jordens Moderbryst!
I Nætterne de lange
sug Kraft og bliv til mange
og vaagn ved Lærkesange,
naar atter det er lyst.

                2.
Og di saa Dybets Kilde
og drik i Skyens milde
vaarlige Skaal dig mæt!
Nej smukt, mens du er liden
og gyldnes saa med Tiden,
saa det kan kjendes siden,
du er af Solens Ætt.

                3.
Hist Kirken staar, den hvide,
der fald i Ungdomstide
en Sæd til Sjælefred.
I Sædekorn fra oven!
skyd gjennem Ukrudskoven,
lad ham med Hestehoven
ei trampe Eder ned!

                4.
Suug Kraft af Daabens Kilde!
I Angertaarens milde,
strømmende Flod Dig to!
Og naar det i mig fryser,
og naar mit Hjerte gyser,
faa Lys fra Ham, der lyser,
saa det er Sæd til Tro.

                5.
I Frø, som nys blev jorded,
og I, som kom i Ordet,
til Hvile i mit Bryst,
I skal jo begge nære,
I skal jo Brød mig være
saa vover til Guds Ære
til god og gylden Høst!