- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
341

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

341
undersøge mine dokumenter ; de vare som sædvanlig i fortræffelig
orden, men ikke desto mindre fandt den altfor pligtopfyldende
embedsmand på at krydsforhøre mig om anledningen til min
rejse, om formålet med den osv. osv.. Da jeg nu vidste, hvor
håbløst det er at ville gøre begribeligt for en Orientaler, at man
kan foretage en rejse med rent theoretiske og videnskabelige for
mål, var jeg übetænksom nok til løst henkastet at sige: »Ah,
jeg rejser ikke for noget særligt, jeg rejser sådan bare for min for
nøjelses skyld «. Men hvis hans embedsmæssige mistænksomhed
ikke havde været vågen før, så blev den det da nu, og efter
flere forgæves forsøg på at få mine formodede hemmelige hen
sigter ud af mig, erklærede han, at når jeg ikke kunde rede
bedre for mig, måtte jeg følge med til mutesarrifen og lade ham
bestemme, hvor vidt det var tilrådeligt at lade en så fordægtig
person rejse videre. "
Dette forslag behagede mig ikke synderligt; thi vel vidste
jeg, at det vilde være en let sag at klargøre for mutesarrifen
mine absolut fredelige hensigter, men den dræbende langsomhed,
hvormed alle sådanne sager afgøres i et tyrkisk kontor, kom mig
netop den dag meget på tvers. Jeg havde just en temmelig lang
etape at tilbagelægge og havde derfor al den tid nødig, jeg
kunde få; kom jeg nu op i paladset, så vidste jeg, hvordan det
skulde gå til : så skulde der drikkes kaffes og så skulde der
ryges en narghile og derpå føres en konversation på en timestid
om vejr og vind for endelig at afgøre en sag, som man med
europæisk forretningsgang vilde være færdig med på et par
minutter, og jeg mente, at det derfor vilde være bedst at und
drage mig denne besværlige ceremoni.
»Nu vel,« sagde jeg til den ventende pasofficiant, »når Du
endelig vil have det således, er det bedst, at vi se at komme af
sted for at tale med mutesarrifen; nu skal jeg hente min hest
og så ride med dig derop.« Dermed gik jeg ind i stalden for
at sadle op, men da jeg kom ud igen og var kommen vel i
sadlen, sagde jeg til ham: »Nej, nu har jeg betænkt mig; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free