Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
sig til i tilfælde af, at pengene ikke erlægges til rette tid eller
med det fulde beløb. Endelig har han som en af de mest vel
havende i landsbyen at repræsentere denne, det vil sige, på dens
vegne give ankommende fremmede en gæstfri modtagelse. Som
vederlag for de udgifter og den ulejlighed, der kan være for
bunden hermed, har han ikke andet end den personlige tilfreds
stillelse ved at være den øverste og den ledende blandt sine
bysbørn.
I reglen er som sagt den modtagelse, man får hos sådanne
shejker meget venlig, og desto større overraskelse vakte det der
for hos mig, da jeg så, at det her forholdt sig anderledes. De
folk, vi vare komne til, vare, som det syntes, en blanding af
Tyrkere og Armeniere, og de talte udelukkende tyrkisk, skønt
man på grund af landsbyens beliggenhed så nær ved sprog
grænsen kunde vente, at de også havde forstået arabisk; linjen
fra Aleppo over Antiokia til Lattakie betegner nemlig den
omtrentlige nordgrænse for det arabiske sprog.
Som det hører sig til, henvendte vi os strax til shejken og
forklarede ham, at vi vare vildfarne rejsende, der for denne ene
nat vare nødte til at søge tilflugt i hans hus. Ja, det var der
ikke noget i vejen for; vi bleve budte ind og toge plads om ild
stedet. Men da vi havde siddet lidt, mente Djeneid, at det var
bedst at få sørget for hestene og os selv, og fremsatte sine
ønsker derom til husherren. »Effendi,« svarede denne, henvendt
til mig, »det gør os meget ondt, men vi ere fattige folk her i
landsbyen, og vi have i øjeblikket ikke det mindste at yde
hverken til eder eller eders heste. « Det var jo ikke nogen
trøstelig besked, men medens jeg spekulerede på, hvad der her
ved var at gøre, sagde Djeneid til mig på arabisk: »Det er
ligefrem løgn, effendi, hvad han der siger; jeg har været her før
og kender disse folk; de ere ret velhavende; men det er rime
ligvis for at ærgre mig, at de nu ikke vil rykke ud med noget;
thi os gendarmer se disse bondetampe altid skævt til. «
J. Østrup. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
