Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Hvor lidet de egenlige beduiner have bekymret sig om, hvad
deres fører havde forkyndt i sine prædikener, illustreres tilstrække
lig tydelig af de gamle legender. Da krigsbyttet efter slaget ved
Kadesia skulde deles og en særlig del var reserveret dem, som
kunde de længste stykker af Koranen udenad, viste det sig, at
netop de berømteste krigere kunde mindst, og enkelte som den
navnkundige Amr ibn Madikarb endog slet intet. Det viser sig
jo også, at allerede lige efter profetens død falde en del beduin
stammer fra; da den mand, som havde samlet dem under sin
førerstav, var død, var dermed også båndet løst; thi i hans lære
var der intet, som bandt dem; og efterhånden, under de første
kalifer, drage beduinerne, som fra først af havde bidraget meget
til den islamitiske bevægelses fremgang, sig fuldstændig tilbage
og overlade til stadboerne at føre den videre, og denne for
flyttelse af tyngdepunktet får sin ydre, historiske betegnelse i
overførelsen af kalifatets residens fra Mekka til Damaskus.
Men ikke en gang under profeten selv var tilgangen til hans
hær fra beduinernes side enstemmig; hans polemik mod de gamle
digtere, hos hvem ligesom alle de mest karakteriske elementer i
beduinlivet havde koncentreret sig, bragte mange af dem på en
spændt fod med ham, og med iver svang de satirens svøbe over
den fremståede fanatiker. De elementer, der her stillede sig i
opposition til den nye bevægelse, blev aldrig undertvungne;
beduinerne hævdede bagefter som før deres ret til at leve frie i
den frie ørken, og Islam blev en dem ganske uvedkommende
bevægelse, som de kun for et kort tidsrum havde grebet ind i.
Jeg har oftere i min omtale af beduinernes forhold haft lejlig
hed til at nævne ordet shejk, hvilket som bekendt er betegnelsen
for stammens eller stammeafdelingens høvding. Det arabiske ord
shejk betyder egenlig en olding, men bruges dernæst til at betegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
