- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
124

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beduinernes politiske stilling; deres inddeling i stammer og deres forhold til Tyrkerne. — De økonomiske betingelser for deres existens. — Den daglige levemåde. — Kvindernes stilling. — Beduinerne på jagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124
var det hele færdigt på et kvarter. Forøvrigt er det ikke nogen
behagelighed at være gæst hos en beduin, fraregnet hensynet til
maden i og for sig; hvis han vil være særlig elskværdig, risikerer
man, at han selv tåger et stykke op fra fadet, som han finder
særlig delikat, og efter at have æltet det dygtigt sammen, putter
det i munden på sin sidemand. Og en sådan høflighedsbevisning
kan man ikke afslå; det kunde let betragtes som en forsætlig
fornærmelse.
Angående beduinernes smag — for så vidt der overhovedet
kan være tale herom — har jeg ved disse lejligheder lagt mærke
til, at man i en udpræget grad foretrækker det fede af kødet,
fuldstændig som de homeriske helte, om hvis forkærlighed for
»de af fedt bævrende rygstykker« Odysseens sanger jo så ofte
har anledning til at fortælle os.
Ørkenboernes fuldstændige ukendskab til agerbrug selv i
dens simpleste former gør brødet til et hos dem ukendt produkt.
Dette erstattes af tørrede dadler, tildels også tørrede abrikoser,
som man erhverver ved de årlige indkøb i byerne. I Damaskus,
hvis haver producere en forbausende masse abrikoser, fremstilles
der af de sammenpressede frugter et brunt, læderagtigt produkt,
som også finder anvendelse i vid udstrækning i ørkenen. Kun
hos de på grænsen af det dyrkede land levende stammer som
Agedåt og Haddadijin erhverver man sig nu og da ved køb
hos fellaherne et mindre kvantum hvedemel, som især anvendes
til nogle store pandekager (sajjåle), der for resten ere ret vel
smagende og minde en del om de tykke pandekager, man får
hos bønderne i Fyen.
Beduinernes drik er vand og mælk. Ejendommeligt er det,
at de ikke kende nogen berusende drik under nogensomhelst
form; de have ikke rfbget at lave af, men føle heller ingen trang
dertil, og endog tilberedelsen af den hos et andet rytter- og
nomadefolk, nemlig Kirgiserne, almindelige gærede drik, frem
stillet af hoppemælk, er forbleven dem ukendt. Og at denne
afholdenhed ikke blot er en følge af den ydre mangel på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free