Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
t
i
thi dette er for Araberen det fine i hele den musikalske kunst.
Hæderlige undtagelser fra denne skrækkelige kattemusik ere kun
de små gadeviser, af hvilke jeg har haft lejlighed til at meddele
en prøve, og som i reglen udmærke sig ved et motiv, der
ganske vist er meget simpelt og i almindelighed underlig ufærdigt,
men dog ofte elskværdigt og fengslende.
Den samme musikalske jammerlighed vender tilbage hos
beduinerne, om hvem en kender af deres kulturforhold en gang
har sagt, at de kun har to toner —og de ere falske. På et
adskilligt højere trin stå derimod Tyrkerne, som endog indenfor
deres egen nation tælle flere komponister; jeg har hørt prøver af deres
værker både i Konstantinopel og tillige i Damaskus, når militær
musiken hver aften spillede udenfor mushirens bolig, og meget deraf
var ikke blot karakteristisk, men også interessant i rent musikalsk hen
seende; men felles for al deres musik er det ejendommelig
halvferdige og afbrudte, der præger den, og som man særlig
lægger mærke til ved de fuldstændig umotiverede slutninger, der
bestandig gå igen; ligesom man just er midt i det, kommer et
knaldende slag på den store tromme, og så er det ude.
Disse musikalske præstationer i kafeerne have en rent lyrisk
karakter, og dramatiske fornøjelser kender Orientaleren så godt
som ikke. Under mit første ophold i Damaskus var der en
armenisk bande, som opførte små lystspil og farcer på tyrkisk,
og de trak også ret godt hus, men karakteristisk nok væsenlig
kun blandt de i Damaskus boende Tyrker. Og det var ikke på
grund af sproget, thi den største del af de her værende Arabere
forstod også tyrkisk, men dette forhold må snarere tilskrives en
vis uimodtagelighed hos hele racen. Denne mangel på sans for
det dramatiske har givet sig udtryk i alle de semitiske folks
literatur, for så vidt som det dramatiske element her på en
enkelt undtagelse nær (Salomons højsang) aldeles ikke findes.
Man har været tilbøjelig til at henføre dette træk til religionen,
men dette viser sig at være ukorrekt, idet der hos de ligeledes
muhammedanske persere findes ret betydelige tilløb til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
