Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Grönlandske tryllebönner. Av William Thalbitzer. Med tegninger av Ossian Elgström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÖNLANDSKE TRYLLEBÖNNER
Av WILLIAM THALBITZER
med tegninger av OSSIAN ELGSTRÖM
EG KENDER en ensom
tjord godt gemt bag
Östgrönlands svömmende
ismas-ser. Den udrinder under
indlandsisen nær Gunbjörnsskær, norden for
,Blåsærk og Hvidsærk.
I denne Sermilikfjord, mellem höje
spidstakkede bjærgkæder, som bærer
aldrig smeltede jökler på skuldrene,
lever der endnu et sidste ekko av
fortidens trommesang og jodlen og av
trylle-bönnernes mumlen. Herinde mærkes
endnu engang imellem en hedensk sitren
i luften.
Her opdagedes — og dette skete
först i vor generasjon — et samfund på
4—500 frie eskimoer, hvis bopladser fra
gammel tid lå på Östgrönlands klipper
overfor Island. De var de yderste
ud-löbere mod öst av den arktiske
folkestamme, vi længe har kendt fra
Grönlands anden side og fra Amerika, og
hvis barndoms kyster måske ligger ved
Beringsstrædet. I deres kultur igenfandt
man de nordasiatiske folkeslags
shamanisme og åndetro spillevende og
virksom. Endnu for mindre end 30 år
siden påkaldte Östgrönlands hedninger
deres shamaners, deres angakutters hjælp,
når sygdom eller hungersnöd eller andre
ulykker formorkede dem livet i deres
sten- og jordhuse. Unge mænd lærte
endnu dengang i löndom at mane
hjælpeånder, mens de »gned stenene» og
malede havets smådyr i kværnen for at
lokke indsoens eller fjældets ånd til sig.
Unge og gamle sögte trost og frelse i
tryllebönner overfor alle vanskeligheder
i det daglige husliv eller på jagten —
enten for at skaffe manden held på hans
jagtvej, eller for at modvirke ond
for-fölgelse, sygdom og ulykke, eller for at
helliggöre de store öjeblikke i livet, da
ynglingen förste gang går i kajak, eller
kvinden blir frugtsommelig, eller når liget
svöbes i stendyssen eller tabuen
avbry-des efter sorgetidens ophör, og så
videre. Ligesom disse fromme hedninger
i klæer og redskaber gemte hellige,
skærmende amuletter, bar de i sjælens dyb de
gamle, nedarvede tryllebönner. Det var
de menneskers nasjonale form for en
»levende tro». Jeg fik et indblik i denne
side av deres religion og vilde gærne
her fortælle derom.
Let var det ikke at lokke
trylleformularerne fra dem. Sproget måtte jeg
först tale, men det eskimoiske sprog er
ikke som en spög at lære. Et år —
to år studerede jeg deres sprog og
sædvaner, mens jeg bode hos dem og
levede med dem fra gry til kvæld. Jeg
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
