- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugusjätte årgången. 1917 /
590

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Aaräituaq, dødningens trommesang. En östgrönlandsk legende. Af William Thalbitzer med teckningar af Ossian Elgström

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AARÄITUAQ, DØDNINGENS TROMMESANG

EN ÖSTGRÖNLANDSK LEGENDE

Af WILLIAM THALBITZER
MED TECKNINGAR AF OSSIAN ELGSTRÖM

SKIMOERNE i
Sydgrönland afgjorde alle
retsstridigheder
gennem en art sangdueller,
med anklage og modklage i bunden
stil. Også de ældste skandinaviske
retsformler, som er bevarede i Nordens
gamle landskabslove, synes at ha været
foredragne i bunden stil, ofte med
bogstavrim (alliteration), som om de skulde
reciteres eller endog synges.

Den eskimoiske anklager mödte sin
modstander, i hans hus eller under åben
himmel, og »sang ham på», trommende og
dansende og vrængende ansigt mod ham,
med vrikning og vridning af alle
kroppens led, med jævnlig tildeling af
kindknubs og under udbrud af hånske og
vilde hyl. Disse processer foregik helst
om natten, ofte flere nætter på rad, i
overværelse af de syngendes slægtninge
og landsmænd. Den trommesanger, hvem
det störste bifald fulgte, følte sig som

sejrherre. Den anden rejste bort
for-törnet og i mörk stemning, grublende
på hævn. Ofte fortsattes disse
oprivende sangstævner år efter år mellem
de samme to fjender, hvis den ene ikke
i mellemtiden havde snigmyrdet den
anden.

Ikke sjældent skete det, at denne
syngemåde blev optat af to venner,
der blot. for tidsfordriv, under
gæstevenskabets former og for at möre sig selv
og andre, sang trommesange imod
hinanden. Disse efterligninger, ligesom
de rigtige og alvorlige
trommestrids-sange, var ikke improvisationer, men
hver månd havde forinden sin afrejse,
måske i løbet af vinteren, valgt sin
melodi og sit omkvæd og formet de
linjer, der indeholdt det han havde på
hjærte, det han ønskede at meddele sin
modstander, eller offentligheden om sin
modstander. Det var altså komponerede
sangdigte af en særegen eskimoisk stil,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:55:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1917/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free