- Project Runeberg -  Opstandelse /
240

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 58

Opstandelse,

serer mig fot Tingen. Du vil faa se det; de har det ellers;
meget godt og er tilfredse. Men man maa forstaa at
om-gaaes dem. I de sidste Dage er der indtruffet en liden
Ubehagelighed S en Opsætsighed. En anden havde kaldt
det for Oprør og gjort flere Djævle ulykkelige derfor;
men hos os lader vi saadant passere uden videre Opstyr.
Dertil kræves, der imidlertid paa den ene Side en venlig
Omsorgsfuldhed og paa den anden en kraftig Næve, skal
jeg sige ^tig," giagde han og holdt frem sin hvide, runde
Næve, der var prydet med Turkiser, og som ståk frem
fra de hvide Manchetter, der var holdt sammen med
Guldknapper. -„Venlig Omsorgsfuldhed, men —- ogsaa en stærk
Næve l"

„Nu — jeg har ingen Forstand paa dette," sagde
Nechljudow. „Jeg har været der to Gange og har modtaget
et aldeles bedrøveligt Indtryk af det hele."

„Ved du hvad? Du skulde forene dig med Grevinde
Possek, du," vedblev den snakkesalige Masslennikow; „hun
har viet sig til denne Sag; hun gjør meget godt. Takket
være hendes Initiativ er det lykkedes mig — det være sagt
uden nogen falsk Beskedenhed — at faa indført en hel
ny Ordning og faa alt sat paa en saadan Fod, at den
gamle middelalderske Skræk for Fængslet saagodtsom er
helt forsvunden, og Fangerne befinder sig helt vei. Du
vil nu faa Anledning til selv at overbevise dig derom.
Dog —i for at komme tilbage til Fanarin. Fornøielsen
af hans personlige Bekjendtskab nyder jeg ikke S min
selskabelige Salling er jo slig, at vore Veie gaar langt
fra hinanden; men han er bestemt en gemen Person
og drister sig til at føre et Sprog i Retten, som S et
saadant Sprog, nei."

„Lad mig faa Lov at takke Dem saa meget," sagde
Nechljudow; han tog det færdige Papir og ståk det i
Lommen for, at tage Afsked med sin fordums Kamerat
uden at vjlie høre mere paa h,ans Omstændeligheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free