Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tømme al sin Kraft ud i Ord. „I Hunde vil dræbe mig.
Her i Skoven, hvor ingen kan komme mig til Hjælp, og
hvor ingen kan hævne mig, skal jeg falde for en Flok
fejge Dyr. Her, hvor I kan skjule Jer for mine Øjne. I er
ikke Mænd. Kom her frem foran mig, at I kan se, hvor-
ledes en Mand af min Race dør. Jeg spytter Jer i Øjnene,
mens I dræber mig, I skabede Hunde. I vilde Svin. I
giftige Slanger!"
Han skreg i vældigt Raseri. Skoven fyldtes af hans
Røst og slog Negrene med Forfærdelse. Hver Gang han
hørte en Hane knikke inde mellem Træerne eller en Busk
kvase, brast der et nyt Skældsord ud af hans Hals. Han
skreg højere endnu for at faa sin Sjæl tømt, inden han
døde.
„Den hvide Mand bukker aldrig under for Skovens gif-
tige Kryb. Han kommer igen, masende gennem Skoven i
et stort Brøl som vældige Flokke af tunge Elefanter, der
knuser alt og alle!"
Lucien var nær ved at redde Expeditionens Liv. Sol-
daterne, som laa og stod inde bag Løvet og søgte efter et
Glimt af hans Blik i Angst og Bæven, lammedes af denne
Regn af vilde og mægtige Ord, der kom til dem fra frem-
mede Verdener, som strømmede ned over dem gennem
Skoven og begravede dem under sig. Makila, som saa
Luciens Bryst med Urkæden fra sin Plads bag en lille
Termittue, lagde et Par Gange til Kinden, men der kom
hver Gang et Raab i hans Øre, det flimrede og blev sort
for hans Øjne, og hans Hænder skælvede mod Sædvane,
saa han ikke kunde holde paa Geværet.
Tilsidst skubbede han til Bokos svære og korte Ben,
der stod ved Siden af hans Albu, og Kæmpedværgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
