- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
671

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Kunstindustriens Betydning for Samtiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTINDUSTRIENS BETYDNING FOR SAMTIDEN.

671

mange Aar siden, at det Ord »Stile ingen rigtig Betydning havde. Lad os
tage et Exempel. Naar en Dame vilde brodere en Sofapude, fik hun hos
Broderihandleren et Mønster, som f. Ex. forestillede en Moppe. Denne blev
da syet med store firkantede Sting paa Kanevas, og alle Lyspartierne udførtes
med Perler. Man tænke sig noget mere upraktisk eller meningsløst! Man
havde overhovedet ingen Sands eller Respekt for Gjenstandenes Formaal.
Lavede man en Stol, dekorerede man Ryggen med kraftigt fremspringende
Ornamenter, saa at det var umuligt med Velbehag at hvile i Stolen.
Nutidens Fordringer ere andre. Ornamenteringen skal være stilfuld, og den
skal i alle Henseender udtrykke den ornerede Gjenstands Bestemmelse.

I teknisk Henseende er Forandringen ikke ringere. For at tage det
tidligere Exempel fra Broderiet, hvor mange nye Slags Syning ere da ikke i de
senere Aar bievne indførte, siden man har faaet Øjet op for Betydningen af
gamle, forglemte Haandarbejder, for indiske Broderier etc., kort sagt hele
det moderne Kunstbroderi, hvorved en ny og bedre Smag er indført i vore
dagligdags Omgivelser. Det samme gælder om vævede Stoffer, hvortil
Motiverne ere tagne fra alle Verdensdele. Fremdeles om Papir, som nu lader
sig fremstille af Stoffer, om hvilke man ikke tidligere havde nogen Anelse,
og i endeløse Længder paa Grund af Avisernes enorme Udvidelse; desuden
om Behandlingen af Tapetpapirer, om Gyldenlæderstapeter, om Læder i
Bogbinderiets Tjeneste, om Terrakottavarer, dekorerede i alle mulige Stilarter etc.
Her kan ogsaa nævnes den moderne Optagelse og Fornyelse af det gamle
Stentøj (gammeltyske Lerkruse), af Majolikaer (de italienske Fabriker i
Firenze og andre Byer), af den franske Fajance, af de prægtige farvede
Kakkelovne af brændt, glaseret Ler etc. Kort sagt der findes ikke et Punkt,
hvor Nutiden ikke har forsøgt at udgranske, hvorledes Fortiden bar sig ad,
og at efterligne den, saa vidt det var muligt.

Ogsaa de grafiske Kunster have gjort enorme Fremskridt; man
behøver blot at sammenligne Træsnit, Raderinger, Lithografier og Farvetryk
fra Halvtredserne med de nuværende for at se den overordentlige Forskjel.
Der er desuden fremkommet en ny Gjengivelsesmethode i dette Tidsrum, som
har haft en gjennemgribende Indflydelse paa al Fremstillingskunst, nemlig
Fotografien, som igjen har affødt en Mængde andre dermed sammenhørende
Methoder, saasom Fotolithografi, Fotoxylografi, Zinkografi, Lystryk, Fototypi etc.

Den kunstindustrielle Bevægelse har tillige en ikke ringe didaktisk
Betydning. Tidligere var det vanskeligt at finde en Haandværker, der virkelig
forstod at forme f. Ex. et gothisk Blad paa rette Maade, eller som kjendte
Forskjellen paa antik Stil og Renaissancestil; det var vanskeligt at træffe
en dannet, som havde et nogenlunde fyldigt Begreb om de frie Kunsters
Udvikling, naar han da ikke var speciel Kunsthistoriker. Derfor var det
nødvendigt, at Undervisningen traadte til: for det store Publikums Vedkommende
igjennem den Lejlighed til at beskue, som Musæerne give, for de studerendes
Vedkommende gjennem kunsthistoriske Forelæsninger ved Universiteterne, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free