Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Hvor vidt er den kunstindustrielle Bevægelse hidtil naaet? - 1870—1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 HVOR VIDT ER DEN KUNSTINDUSTRIELLE BEVÆGELSE HIDTIL NAAET?
iøjnefaldende end tidligere, og de nationale Husflidsarbejder vakte
berettiget Interesse.
Men snart indtraf Reaktionen. Den store Pengekrise kom og spredte
fra Wien sine ødelæggende Virkninger over hele Europa. Ikke mindst sporedes
dette i Kunstindustrien. Man havde ikke Raad til at betale de gode Sager,
og de billige og slette Sager florerede da paa Markedet. Men et Gode havde
ogsaa Krisen. Mangen en dygtig Haandværker, som havde ladet sig forlede
af Spekulationssygen, tog nu atter fat paa sit Værktøj, og Respekten for
ærligt, personligt Arbejde voxede frem paa ny. Mangen en Arkitekt og Tegner
forlod Wien og udbredte Smag og Kundskab i de mindre Byer; Østrig
vedblev at være Øst- og Mellemeuropas Kunstfører. Endnu var Tyskland ikke
kommet med.
Dette skulde først ske efter Verdensudstillingen i Philadelphia 1876.
Da var det, at den berømte og til Dels berettigede Dom udtaltes over
Tysklands Kunstindustri: »Billigt og slet«. En voldsom Bevægelse rystede hele
Tyskland, først rasede man, saa forlangte man en Reform, og endelig tog man
for Alvor fat. Efter østrigsk Mønster grundedes Skoler og Musæer i Leipzig,
Dresden, Hamburg, München o. s. v. og man arbejdede overalt med en
beundringsværdig Energi for at indhente det forsømte og tilkæmpe sig en Plads
i første Række.
Imidlertid havde et andet Land netop gjort dette. Nordamerika
havde længe imponeret Europa ved sine Maskiner, sit Værktøj, sit Husgeraad,
ved den enorme Hurtighed og Dygtighed, hvormed de lange Husrækker*
opførtes, ved sin Snarraadighed og Energi. De nordamerikanske Produkter kom
til Europa, og man beundrede deres udmærkede Teknik; dette havde den gode
Følge, at man søgte at efterligne dem. Men samtidigt indsaa Amerikanerne, at
Teknikenikke var tilstrækkelig, Kunsten maatte til; og ved Verdensudstillingen
i Paris 1878 viste Nordamerika, at det havde forstaaet sin Tid, og
frem-traadte med en fuldt færdig, glimrende Kunstindustri, som ikke gav de bedste
europæiske Arbejder noget efter.
For øvrigt viste denne Udstilling, hvorledes Frankrig endnu stadigt paa
en glimrende Maade stod i første Række, og med hvilken Energi og Kraft
det havde overvundet Krigens sørgelige Resultater.
Tyskland afholdt sig ganske fra at udstille, men utallige Kunstnere,
Fabrikanter og Haandværkere besøgte og studerede Udstillingen; og
mangfoldige Indkjøb blev gjorte til de forskjellige Skoler og Musæer. Imidlertid
var Vanskelighederne større i Tyskland end i Østrig; der var det nemlig
Hoffet og efter dette den rige Adel, fra hvem Bevægelsen var udgaaet, og
som paa alle Maader havde understøttet den, hvorimod hele Sagen i Tyskland
var og blev en ren Privatsag, som uden offentlig Understøttelse maatte kæmpe
sig frem ved egen Hjælp. Men det skal siges til Tysklands Ros, at det
energisk har overvundet Vanskelighederne, og gjennem en Række
»Gewerbe«-Udstillinger i forskjellige Byer har det efter Haanden vist, at Kunstindustrien
ogsaa her har naaet en Grad af Udvikling, som ikke staar tilbage for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
