Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Betragtning og Studeren af kunstindustrielle Frembringelser - Stoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G62
STOFFET.
Kunsthaandværkeren. Men her træder Teknologien til og giver ham ganske
bestemte Oplysninger, saa vel om deres Ejendommeligheder som om
Beregningen af Konstruktioner o. s. v. Thi indenfor Hovedgrupperne findes
mangfoldige Underafdelinger, som hver stiller sine bestemte Betingelser for
Anvendelsen, f. Ex. Uld, Linned og Silke ere alle Traadstoffer, men dog alle højst
forskjellige. Der findes ogsaa en Art Rangforordning blandt Stofferne;
saaledes er det ofte nødvendigt for at frembringe smukt og varigt Arbejde at
overtrække blødt Træ med tynde Plader af haardt Træ, da dette varer
længere, er smukkere i Farve og Aaring, egner sig mere til Behandling med
Fernis og Bejtse o. s. fr. Heraf kommer ogsaa Udvikling af Surrogatstoffer.
Det japanesiske Læderpapir er f. Ex. et ganske fortræffeligt Surrogat for
Lædertapeter. Ogsaa den Forandring i Stoffets Anvendelsesevne, som
fremkommer ved en forskjellig artet teknisk Behandlingsmaade, hænger sammen
hermed, f. Ex. Smedejerns og Støbejerns forskjellige Egenskaber.
Kort sagt, man ser, at der til en virkelig Stoflære vilde fordres et
kolossalt Arbejde. Her ville vi blot stille nogle enkelte Spørgsmaal.
1) Af hvilket Stof bestaar Gjenstanden? Dette Spørgsmaal
er ofte ikke let at besvare: Messing forvexles let med Bronce, Porcellæn
med emailleret Kobber, galvaniske Kopier med Metaloriginaler o. s. fr. Dernæst
er der naturligvis fremkommet utallige Forfalskninger, som der hører stor
Øvelse til at skælne fra Originalerne.
2) Svarer Gjenstandens Stof til dens Formaal? Dette
Spørgsmaal bliver saa uendelig indviklet derved, at ofte den samme Gjenstand
med lige Ret kan gjøres af forskjellige Stoffer. Man kan forfærdige en
Tallerken af Tin, Sølv, Quld eller Bly, af Porcellæn eller Fajance, af Glas eller
Træ. Den Omstændighed, at Kniven efterlader Spor i en Tallerken af Træ,
Tin eller Bly, at en Tallerken af Glas eller Fajance let gaar itu, at en
Tallerken af Guld eller Sølv som oftest er for kostbar, viser, at Porcellæn er
det Stof, der mest egner sig til en Tallerken, men ikke, at de andre Stoffer
ikke egne sig dertil.
3) Er der taget Hensyn til Stoffets Egenskaber? Et Stof
egner sig til et Arbejde, naar alle dets bedste Egenskaber ere tagne i Brug,
naar der er taget Hensyn til dets Begrænsning, og naar intet er undladt at
benyttes, hvortil det fremfor andre Stoffer egner sig. Imod denne Regel
synde tusinde og atter tusinde Kunstindustrigjenstande. Vi have f. Ex. set,
hvilke Egenskaber Guldet besidder. Naar nu Guldet, som er saa strækkeligt,
at man af en eneste Guldmønt kan lave en Traad paa en Mils Længde,
anvendes til store, glatte, uforsirede Smykker, saa ere dets bedste og
væsentligste Egenskaber ikke her benyttede. Grækerne forstode denne Kunst. Man
har to Exemplarer af den samme Apollofigur, den ene i Bronce, den anden i
Marmor. Broncestatuen har sin ene Arm frit udstrakt, Marmorstatuens Arm
hviler paa Kappen og er kun saa meget fri, som Mateiialet tillader. I
Modning hertil findes utallige Figurer fra senere Tider, hvis Arme ere afslaaede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
