Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstindustriens Udvikling i Nutiden - Indledende Bemærkninger - Hvad forstaar man ved Kunstindustri?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD FORSTAAR MAN VED KUNSTINDUSTRI?
659
Retninger, og nu glimrer det fra alle Verdensudstillingerne, formfuldt og
stilfuldt, som Resultat af Kunstindustriens stigende Udvikling, en af den
moderne Tids mest karakteristiske Fremtoninger.
Hvad forstaar man ved Kunstindustri?
Ordet »Kunstindustri« er af moderne Oprindelse og er egentlig først
opkommet, efter at man i 1851 havde set den første Verdensudstilling i
London. Det vil være lærerigt noget nærmere at undersøge, hvorledes dette
Begreb efter Haanden er opstaaet.
De første Brugsgenstande, Mennesket trænger til, forarbejder han selv.
Snart hjælper hans Familie ham, og den første Begyndelse til Husfliden
op-staar. Endnu den Dag idag forfærdiger den fattige Fisker i sin Fritid sine
Næt og Fiskeapparater, og mangen en Bonde i afsides Egne er Tusindkunstner
og laver og udpynter selv alle de Gjenstande, han bruger i det daglige Liv.
Det første Fremskridt ligger i Arbejdets Fordeling. Har et Menneske
særlige Anlæg for at forarbejde Husgeraad, gaar Arbejdet flinkere og raskere
fra Haanden for ham, og formaar han at forarbejde mere, end han selv har
Brug for, bytter han med andre, og erholder derved sine andre
Livsfornødenheder paa en for ham næmmere Maade end ved Jordbrug, Fiskeri eller
deslige. Han helliger udelukkende sit Liv til en saadan Virksomhed, idet
baade han og andre staa sig bedre derved. Hovedfordringen til en
Brugs-gjenstand er den, at den opfylder sin Hensigt, det vil sige, at den er saa
simpel, lethandelig, varig og billig som mulig. Men allerede tidlig gjør dei’
sig en Trang gældende hos den dygtige Haandværker til at udsmykke sit
Arbejde, i Begyndelsen naivt og tarveligt, senere rigt og smagfuldt. Ethvert
Haandværksfag finder Dyrkere, som ikke føle sig tilfredsstillede alene ved
Arbejdets Hensigtsmæssighed, men tillige ønske at frembringe skjønt
Arbejde. Alle saadanne Gjenstande, som i første Række ere
hensigtssvarende, men tillige ere skjønne, høre ind under Kunstindustrien.
Denne Trang hos Folket til kunstnerisk at udsmykke enhver
Brugs-gjenstand, noget, som karakteriserer f. Ex. Perikles Tidsalder i Grækenland,
forsvandt efter Haanden; Kunsten blev til noget fornemt for sig, Haandværket
til noget simpelt for sig. Nutidens kunstindustrielle Opgave er nu netop den
atter at forbinde det adskilte, Kunst og Haandværk, til en Enhed.
Resultatet af denne Adskillelse var blandt andet den, at Kunstnerne
efter Haanden havde mistet deres Teknik; den Kløft, der bestod mellem
Kunstnerne og Ha andværkerne, havde til Følge, at Billedhuggerne savnede de
fornødne dygtige Hjælpekræfter, Malerne de sunde Farver og Bygmestrene
de solidt uddannede Haandværkere. Hvormegen Anstrengelse kostede det
dog ikke i Aarhundredets første Halvdel de store Bygmestere rundt omkring
at maatte opdrage Billedhuggere, Malere, Broncearbejdere, Stukkatører,
Mosaikarbejdere etc. og dog forblev de fleste af disse uden indre
Opfindsomhed, uden Sands for Antiken, uden virkelig Forstaaelse af de senere
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
