- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
649

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Opvarming og Ventilation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OPVARMING OG VENTILATION.

649

varmeapparater, hvor der ikke benyttes Sikkerhedsventiler, men som dog ikke
frembyde nogen Fare, selv om Dampen faar for stærk Spænding. Det er
ligeledes af Vigtighed, at Kjedelen i rette Tid forsynes med Fødevand, hvad
man heller ikke ganske bør overlade til vedkommende Betjening at paase-.
En tysk Fabrikant Werner har konstrueret et Apparat af denne Art til Brug i
mindre Bygninger, som opfylder alle de Fordringer, man kan stilletil et saadant,
idet Vandbeholderen om Morgenen forsynes med det Vand, der bliver benyttet
i Dagens Løb, hvorefter Kjedlens Fødning foregaar automatisk, ligesom der
uden Brug af Sikkerhedsventiler sker en Udligning, hvis Damptrykket er
blevet for stærkt.

Paa dette Sted skulle vi ogsaa med et Par Ord omtale Badeovne, som i
den nyere Tid have faaet en betydelig Udbredelse. Særligt i de nordlige
Lande har man hidtil stadigt savnet Badekamre i Husene. Indtil for faa
Aar siden traf man kun saadanne omkring paa Herregaarde eller i andre
luxuriøst udstyrede Privathuse, men efter Haanden have de stigende
Fordringer til Bekvemmelighed og hygiejniske Hensyn medført, at der i almindelige
Privatboliger indrettes Badekammer. Til
Opvarming af Badevandet anvendes hyppigst
disse bekjendte smaa Kobberblikovne, der
foruden at have et pynteligt Udseende meget
hurtigt og uden store Bekostninger opvarme
det til et Bad fornødne Vand samtidigt
med, at de opvarme Badeværelset. I Byer,
hvor der findes Vandledninger, kunne de især
let anvendes. De ere indrettede saaledes,
at de selv forsyne sig med Fødevand, saa
at der ikke kan indløbe Uheld ved, at der
fyres i en Ovn, der er blottet for Vand.
Disse Ovne bestaa næsten alle af en egentlig
Kakkelovn, hvori der fyres, og uden om

denne et Hylster, som optager Vandet, der skal opvarmes, saaledes, at dette
altsaa befinder sig imellem det ydre Hylster og selve Ovnen. I hosstaaende
Afbildning (Fig. 525) ses en Badeovn i Længdesnit af en noget anderledes
Konstruktion tillige med det dertil hørende Badekar. Ovnens yderste Beklædning A er
her firkantet og bestaar af galvaniseret Jernblik; Ildrummet B har en tilsvarende
Form men indsnævres tragtformigt nedad og er forfærdiget af Kobber; Ildstedet
findes i dets nederste Del. I Ildrummets øvre Del er der anbragt nogle flade,
parallelt løbende Kanaler a, som strække sig igjennem samme og udmunde i
Vandrummet mellem Væggene A og B. Kanalerne ere anbragte i den skraa
Stilling, som ses af Figuren. Badekarret staar i Forbindelse med Vandrummet
ved Hjælp af Rørene b og b1. Man fylder nu Vand i Karret, indtil det,
som Afbildningen viser, staar over Røret b; selvfølgeligt bliver ogsaa
Vandrummet i Ovnen og Kanalerne a fyldte med Vand. Opvarmingen af Vandet
foregaar temmelig hurtigt, og dette kommer i Cirkulation, idet det varme

Fig. 525. Badeovn med Kar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free