- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
634

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Elektrisk Lys i Miner, Jernbanevogne, Skibe, Theatre, Fyrtaarne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

634

ELEKTRISK BELYSNING.

med Bestemthed tør udtale sig om Driftsomkostningerne ved de forskjellige
Systemer.

De her fremsatte Bemærkninger gælde imidlertid kun Belysningen af
store Byer; thi det elektriske Lys har allerede fortrængt, og, hvor det endnu
ikke er sket, bør det fortrænge alle andre Lys fra de Steder, hvor
saadanne ere farlige eller dog uhensigtmæssige, saa som i Kulgruber, ved
undersøiske Arbejder, ved større Natarbejder, i Theatre o. s. v.

Et af de første Steder, hvor elektriske Glødelamper er anvendt, er i
Miner. Enhver ved, at de forfærdelige Mineexplosioner var meget hyppige i
tidligere Tider; de formindskedes ganske vist ved Anvendelsen af Davys
Sikkerhedslampe, men de hørte langt fra op, hvorimod der ved Anvendelsen af

Fig. 518. Elektrisk Lys i Miner.

de elektriske Glødelamper ikke kan ske Ulykker, idet den lufttomme
Glasbeholder for Kultraaden indesluttes af en ydre Beholder af tykt Glas,
der er beskyttet ved et Net af stærk Jerntraad. Lamperne kunne dels
anbringes paa passende Steder i Gruberne, dels forsynes med
Kautschuk-eller Lærredslanger saaledes, at de kunne føres tilstrækkelig langt ud til
Siden for at benyttes ved Arbejdet (Fig. 518).

Glødelampernes Anvendelse til Jernbanevogne fandt første Gang Sted
i en Pullmans Salonvogn fra Victoria Banegaarden i London til Brighton;
Vognen var oplyst ved Hjælp af Swans Lamper, der modtog den elektriske
Strøm fra en Akkumulator. Da dette Forsøg var i høj Grad vellykket,
udstrakte man Forsøget til et helt Tog, og man har senere benyttet det elektriske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free