Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belysning, Opvarming, Ventilation - Elektrisk Belysning - Regulatorlamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BELYSNING.
615
Fig. 497. Jürgensens Lampe
skematisk).
passere Opstanderen o, Skruen b, det derimod hvilende fjedrende Stykke a,
v og Traaden s, hvorefter den gaar gjennem Solenoiden S til 4- P, hvor
Strømmen sluttes. Solenoiden S vil nu paavirke den øvre Kulholder og
trække den ned, hvorved de to Skivers Axe drejes og den nedre Kulholder
bevæges opad, saa at Kullene komme til at støde sammen. I samme Øjeblik
aabnes der en anden Vej for Strømmen, hvor Modstanden er mindre, og som
Følge deraf vil nu den største Del af Strømmen fra 4- P ligesom før gaa
gjennem Opstanderen o, omkring Elektromagneten m til den øvre Kulholder,
Kullene, hvor Lysbuen dannes, og Solenoiden S1 til 4- P. Herved sættes
Solenoiden S1 i Virksomhed, og Kullene fjærnes fra hinanden, medens
Strømmen, der gik om Solenoiden S, nu afbrydes,
idet Fjederen a tiltrækkes af Elektromagneten m
og afbryder Kontakten ved b; men samtidigt kan
da en Del af Sti ømmen fra -|- P passere den fine
Traad s1 om Solenoiden 5 til den øvre Kulholder,
hvor den forener sig med den fra Elektromagneten m
kommende Strøm. Der findes desuden endnu en
særegen Mekanisme til at regulere Lampens Gang,
men det her nævnte vil være tilstrækkeligt til
For-staaelsen.
En af de smukkeste Differentiallamper er den
af Pie tte og Krizik konstruerede, der findes
afbildet i Fig. 498. Lampen er indrettet til ensrettet
Strøm, der kommer ind ved P og gaar ud ved P1.
Hovedstrømmen gaar fra P til Z igjennem en øvre
Solenoide 5 med tyk Traad og faa Vindinger, derfra
til Vindingerne af en lille Elektromagnet Al, og fra
denne igjennemt Kullene K og Æ1 til P1, som
Pilene angive. Bistrømmen gaar fra P til E gjennem
en nedre Solenoide S1 til F og derfra til P1;
Solenoiden S1 bestaar foroven af nogle Lag tyk
Traad si, forneden af talrige Vindinger tynd Traad s2
og faar derfor allerede ved en svag Strøm samme magnetiske Kraft som
Solenoiden S. Solenoiderne omslutte et fælles Rør, i hvilket Jernkjærnen,
som bærer den øverste Kulholder, er anbragt. Da en Solenoides Virkning
paa dens Jernkjærne voxer, naar Kjærnens Tværsnit og det Stykke af den,
der gaar ned i Solenoiden, aftager, har man givet Kjærnen en dobbelt konisk
Form, hvorved opnaas, at Virkningen paa et betydeligt Stykke af Kjærnen
bliver den samme. Jernkjærnen vil derfor ikke indtage en bestemt given
Plads i Forhold til Styrken af de to Solenoider, saaledes som Tilfældet vilde
være, hvis den var cylindrisk, hvilket i høj Grad simplificerer Mekanismen.
Jernkjærnen staar ved Snore i Forbindelse med Omkredsen af Skiverne R,
hvis Axer bære Skiver med halv saa stor Diameter, der atter ved Snore ere
satte i Forbindelse med den nedre Kulholder. Af denne Grund vil derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
