Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Maskiner til Bearbejdning af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ.
507
paa en Afrettemaskine tilskaarne i nøjagtig ens Længde. Paa hver Hjuleg
skæres der Tappe, som passe ind i Huller paa Fælgen, der lægges om til
sidst. I den nyeste Tid bøjes Fælgen som oftest af et eneste Stykke i
nøjagtig Cirkellorm men faar sit endelige Udseende paa en særlig Maskine.
Den sidste Operation er Paalægningen af en Jern- eller en Guttaperkaring,
hvilken sidste nu ofte benyttes paa Luxusvogne.
Der er gjort mange Forslag til Fremstillingen og Samlingen af de
forskjellige omtalte Dele af Hjulet. Særlig interessant er en Methode, der er
opfundet af Fabregas i Manila; efter denne gjøres Hjulëgerne kileformede
ved den indre Ende, saa at de, naar de stilles sammen, selv danne Navet;
Hjulfælgen forfærdiges af flere tynde Lag.
Vognhjul med elastiske Eger synes at gaa en stor Fremtid i Møde.
Saadanne Hjul have til Formaal ved Egernes Fjedring at fordele Stødene,
der træffe Hjulet, eller ogsaa hele Vognens Byrde paa hele Hjulet, hvad
der ikke kan ske med de stive Eger, hvor en eller to og en lille Part af
Fælgen ad Gangen bære hele Byrden. Det eneste Middel, hvorved et Hjul
Fig. 386. Nordmanns fjedrende Træhjul Fig. 387.
Fig. 385. Løwes Hjul.
kan bringes til at fjedre, er at gjøre Egerne eftergivelige, og dette opnaas
ved at gjøre de lige Eger saa tynde som muligt (Velocipedehjul), men
bedst ved at give Egerne en bøjet Form, saa at de indenfor visse Grænser
virke elastisk. Løwe & Co. i Berlin har konstrueret Hjul, der ere helt af
Jern (Fig. 385), og hvor Egerne ere Fjedre, der ere bøjede som et C. Sagen
frembyder imidlertid langt flere Vanskeligheder, naar det drejer sig om
Træhjul. Forsøgene paa at bøje Hjulegerne og at holde og benytte dem i denne
Form strandede paa den mangelfulde Maade, hvorpaa Træet blev behandlet;
Egerne brækkede simpelt hen, fordi deres Elasticitet var bleven dem berøvet
ved den forudgaaede alt for stærke Dampning. Disse Ulæmper skulle helt
kunne undgaas ved den Behandlingsmaade af Træet, som er foreslaaet af
Nordmann i Dresden. Egerne og Fælgene forfærdiges af Asketræ, dampes
kun lidt, bøjes i Støbejerns Forme og tørres lidt efter lidt ved en ensformig
Temperatur uden at anvende stærk Varme. Former af saadanne Vognhjul
af Træ ses i Figg. 386 og 387.
Vi skulle her med et Par Ord ogsaa omtale de Forsøg, man
allerede fra gammel Tid af har gjort, paa at skaffe almindelige Kjøretøjer den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
