Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆINDUSTRIEN.
497
forskjellig Maade, navnlig kan der tilsættes Farver for at efterligne visse
Træsorter. Saaledes bliver der i Paris under Navn af bois durci fremstillet
en fortrinlig Vare af fint .pulveriserede Spaaner af Jakarandatræ, der fugtes
med Blod, fortyndet med Vand, hvilken Blanding forarbejdes i opvarmede
Forme under stærke hydrauliske Presser. Bois durci har en betydelig
Haard-hed og kan modtage en glimrende Politur ved Slibning paa Smergelskiver.
For at forøge Massens Plasticitet tilsættes ofte andre Bestanddele, saa som
Kridt, Ler, Gibs, Beg o. s. v. Gjenstande, der ere forfærdigede af kunstigt
Træ, staa i et lignende Forhold til udskaaret Arbejde som
Terrakottaornamenter til Billedhuggerarbejder.
Det vil paa dette Sted være af Interesse at kaste et lille Blik paa
vore skovrige Broderlandes, Norges og Sverigs Træmasseindustri, hvorvel
den der tilvirkede Træmasse mest anvendes til Papir- og Papfabrikation.
Paa den i disse Dage (Juli 1883) aabnede Industriudstilling i Kristiania er
der udstillet Prøver af Træmasse fra ikke mindre end 20 norske Fabriker,
og et norsk Blad har i denne Anledning fremdraget flere særdeles interessante
Oplysninger om denne Industri, hvoraf vi laane følgende Notitser.
Træmasseindustrien i Norge er ikke ældre end 1868—69, men de
sidste officielle Tabeller fra 1880 opregne alligevel 27 norske Fabriker af
denne Slags med en samlet Arbejdsstyrke af henved 900 Mand, af hvilke tre
Fabriker vare forenede med Papir eller Papfabriker. Det varede temmelig
længe, inden man i Norge skred til fabrikmæssig at udnytte Tyskeren Völters
Opfindelse, ved Papirfabrikationen at erstatte Klude som Raastof med
Træfibre. (Se Side 74). I Frankrig var Methoden allerede siden 1850 bleven
anvendt ved Fabriken i Soucher, og i Sverig havde Rosendal Bolag i 1857
grundlagt sin Træmassefabrik ved Trolhättan. I Norge fristede intet af disse
første Forsøg til Efterligning, og det var egentlig først Pariserudstillingen i
1867, der henledede Opmærksomheden paa den nye Industrigren, som i Norge
syntes at maatte have særlig gunstige Betingelser, dels paa Grund af Landets
rige Tilgang paa Raastoffet, dels fordi Norge i sine mægtige Fossefald havde
fuldt op af den Drivkraft, af hvilken der ved den mekaniske Træslibning
med-gaar en saadan Masse, at der efter den oprindelige Methode udfordres en
Hestekraft til i Løbet af 24 Timer at producere 14—20 Pund tør Træmasse.
Den, som i Norge gik i Spidsen, var Meinich paa Bjølsen, der, efter at
have gjort sig bekjendt med en fransk Træslibningsmaskine, i 1865 satte den
første — senere hen nedlagte — norske Træmassefabrik i Gang. Norges
værste Konkurrent paa dette Omraade er Sverig. I Sverig havde
Træmassetilvirkningen i 1865—69 haft en aarlig Gjennemsnitsværdi af 157,400 Kr.
der i 1870 steg til 417,100 Kr., den beregnede Værdi af de i dette Aar
producerede c. 3900 Tons. Den Gang fandtes der i Sverig 6
Træmassefabriker, med en Arbejdsstyrke af 282 Mand. Den væsenligste Del af denne
Produktion maa være gaaet til de svenske Papirfabriker. Ved Siden af det
indenlandske Forbrug har der saa i Sverig gaaet en Udførsel, der i 1872
begyndte med at have en Værdi af 1,361,200 Kr., i 1879 naaede sit Højde-
Den nyeste Tids Opfindelser.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
