Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Sy- og Broderemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
SY- OG BRODEREMASKINER.
Sy- og Broderemaskiner. Antallet af de Symaskiner, der produceres,
er det bedste Bevis for denne Industris Udvikling. Man kan regne, at
der i de forskjellige Lande aarligt fabrikeres omtrent en Million Symaskiner,
hvoraf Amerika og Tyskland levere de fleste. Efter at man først havde
lært Symaskinens Brugbarhed og dens Fordelagtighed at kjende, har den
skaffet sig Indgang næsten i enhver Familie, ligesom den ogsaa yder
Haand-værkeren store Tjenester. Som allerede omtalt i Opf. B. VII, 554 have
ogsaa danske Symaskinefabrikanter formaaet at konkurrere med den uhyre
udenlandske, navnlig amerikanske Industri i denne Retning.
Der er ganske vist en Del Fremskridt at notere med Hensyn til
Konstruktionen af Symaskinerne, men mer eller mindre angaa de dog kun
Forbedringer ved et af de fire Hovedsystemer (Willcox & Gibbs, Singer, Wheeler
& Wilson og Grover & Baker). En tysk Fabrikant søgte for nogle Aar siden
at skaffe en Symaskine Indgang, hvor Skytten roterede i Stedet for at gaa
frem og tilbage, men den var for kompliceret
til at finde nogen væsentlig Anvendelse. Der
er gjort en Mængde Forsøg paa at
konstruere Dobbeltstikkestings-Symaskiner, hvis
Traade blev tagne direkte fra to Garnruller,
saaledes som de forekomme i Handelen, men
Problemet er foreløbigt endnu ikke løst.
Som Familie-Symaskiner have navnlig
Skyttemaskinerne (Singers System) vundet
almindeligt Bifald, fordi de lige godt egne sig
til tykkere og tyndere Stoffer, samt fordi
Syningen med dem er let at lære, ligesom de
levere et regelmæssigt og ensformigt Arbejde.
Wheeler & Wilsons Maskine er i
Almindelighed lidt vanskeligere at behandle end
Skyttemaskinen; imidlertid har man til Dels fjærnet disse Ulæmper ved at
anbringe en lige Naal i Stedet for den bøjede.
Blandt de forskjellige Forbedringer ved Symaskiner træffe vi først paa
en stor Mængde Indretninger, der tilsigte at give Maskinen en rolig, lydløs
og sikker Gang. Opspolingen af Traaden paa Spolerne, der skulle lægges
ind i Skytten, er et kedsommeligt og tidsspildende Arbejde. Man har da
hertil konstrueret særlige Spoleapparater, som selvstændigt udføre dette
Arbejde. For at ikke hele Maskinen skal sættes i Gang ved denne Spoling
anbringer man Svinghjulet og Snorskiven løst paa Hovedaxen saaledes, at
det ved at rykkes ud og ind paa samme efter Ønske kan bringes ud af eller sættes
i Forbindelse med selve Maskinen. Man har ogsaa paa mange Maader søgt at gjøre
Symaskinen let flyttelig og give den et mere tiltalende Udseende, hvad der
kan have sin Betydning ved Familiemaskinerne, der staa mellem Husets
andre Møbler. Man har indrettet Symaskinens Bord saaledes, at det kan
stilles i forskjellig Højde svarende til Syerskens Legemsstørrelse o. s. v.
Fig. 364. Apparat til Brodering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
