Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Traadstoffer og Skind - Farvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
FARVNING.
substantive og adjektive Farvestoffer; de sidste kunne ikke direkte forbinde
sig med Vævets Fibre, men der maa forud ske en Behandling med Bejtser.
(Se nærmere herom Opf. B. VI, 513 og flg.). Fibrene i Spindet eller Vævet
ere’ først da ægte farvede, naar det opløste Farvestof har indgaaet en
uopløselig Forbindelse med dem, som ikke mere kan fjærnes ved Behandling med
et Opløsningsmiddel. Den saaledes frembragte Farve modstaar Vejrliget, mer
eller mindre Lyset, Sæbevand, svag alkalisk Lud og meget fortyndede Syrer.
En Farve, som taber sig under disse Forhold, kaldes uægte. Selv den ægte
Farvning er dog aldrig Resultatet af en kemisk Forbindelse, thi hverken
Fibrenes eller Farvestoffets Sammensætning er bleven forandret.
Uldfarvning. Man farver Ulden som Klæde eller i spunden Tilstand.
Skulle de Farver, man vil frembringe, være ægte, maa Stofferne først bejtses.
Dette sker ved at koge dem i en Opløsning af Alun og Vinsten eller Vinsten
og Jernvitriol.
Blaafarvning. Indigo frembringer de smukkeste og mest varige
Farver, som ikke forandres ved Kogning med Kalilud eller ved Fugtning med
Svovlsyre. Dette er derimod Tilfældet med Sager, der ere farvede med
Berlinerblaat, idet Kalilud forvandler den blaa Farve til rød og Svovlsyre
ødelægger den. Uld, der er farvet blaa med Blaatræ og svovlsurt Kobberilte,
bliver rød med fortyndet Svovlsyre. Uldens Farvning med Indigo sker i
Kypen eller med Indigosvovlsyre. Til Farvning i Kype lægges Ulden, der
skal farves, i en Opløsning af Indigohvidt i et alkalisk Fluidum og udsættes
derefter for Luftens Indvirkning. I det andet Tilfælde opløser man Indigo i
rygende Svovlsyre og fortynder med Vand; Ulden optager alt Farvestoffet i
denne Opløsning; den udkoges derpaa med Vand, der er gjort alkalisk. Ulds
Farvning med Berlinerblaat sker paa to Maader; enten bliver den mættet med
en Opløsning af Jernhalvandetilte (Feg O3) og derpaa trukken igjennem en
sur Opløsning af Cyanjernkalium, eller man dypper Tøjet i en Opløsning af
Cyanjernkalium, Svovlsyre og Alun i Vand og udsætter det derpaa for Luften.
Blaasyre gaar da bort og det dannede Berlinerblaat bliver paa Uldtraadene.
Meitzendorf anvender en Opløsning af Ferridcyankalium (2FeCy4" 3 KCy
— Cyanjernkalium har Formelen FeCy 2 KCy), Tintveklor, Vinsyre og
Oxalsyre, i hvilken han opvarmer Ulden. Oxalsyren bevirker Opløsningen af
Berlinerblaat, der virker i opløst Form, medens det uopløste Berlinerblaat
gaar tabt. Vinsyren forhøj er Farvens Glans og Livlighed. For at farve Uld
med Træblaat koger man Blaatræ og tilsætter Alun, Vinsten og svovlsurt
Kobberforilte. Efter Koget og Udfarvningen blive Tøjerne »forskjønnede« ved
Kogning i et Bad af Blaatræ, Tinforklor, Alun og Vinsten. Tjærefarverne
have ingen Betydning for Farvning af Klæde; man benytter dem kun
undtagelsesvis og da Alkaliblaat og Methylinblaat. Nuancerne faas ved Induliner.
Gult farves ved Hjælp af Vau, til hvilket der for Nuanceringens
Skyld sættes Gultræ, Krap eller Indigosvovlsyre. Jaquemin foreslog i
Aaret 1874 at farve Uld gul med Kromsyre. Guldgult farves med
Anilin-farve, som Martinsgult, Viktoriaorange, Aurantia Krysoidin o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
